Eurosport Danmark

Stærkt ATP-program på Eurosport Danmark og Canal 9 i august

Pressemeddelelse   •   Aug 05, 2015 07:49 CEST

Eurosport Danmark og Canal 9 sender LIVE fra sæsonens store ATP-turneringer, inden det går løs til US Open fra den 31. august.

Tennissæsonen er efterhånden trådt ind i sin fjerde og sidste fase, der byder på en lang række interessante hardcourt-turneringer, inden årets sidste Grand Slam-turnering venter i form af US Open.

Eurosport Danmark og Canal 9 sender LIVE fra tre af de største nordamerikanske ATP-turneringer her i august, hvor flere af de største tennisstjerner lader op til årets sidste Grand Slam-turnering.

Fra den 6. til 9. august kan Eurosport Danmarks seere følge verdensranglistens nummer tre og nummer fem, eftersom både britiske Andy Murray og japaneren Kei Nishikori har meldt deres ankomst ved Citi Open i Washington D.C.

Ugen efter får Murray og Nishikori selskab af Novak Djokovic, Roger Federer og Stanislas Wawrinka ved Coupe Rogers i Montreal. Verdensranglistens top 5 er således samlet i Canada, og Eurosport Danmark sender LIVE fra turneringen fra den 10. til den 16. august.

Samme topspillere duellerer i Cincinnati ved Western & Southern Open fra den 17. til den 23. august, hvor Roger Federer møder op som forsvarende mester. Udvalgte kampe herfra sendes på Eurosport Danmark, mens kvartfinaler, semifinaler og finalen sendes på Canal 9.

Ved både Coupe Rogers og Western & Southern Open løber vinderen afsted med hele 1000 point til verdensranglisten, mens vinderen ligeledes sendes hjem med en check på omkring 700.000 dollars.

Der er således mange underholdende tennistimer i vente på Eurosport Danmark og Canal 9 som optakt til US Open, der afvikles fra den 31. august – 13. september og sendes direkte på Eurosport og Eurosport Danmark.

Eurosport  Group

Eurosport Group is the  leading pan-regional sports entertainment destination. Part of Discovery  Communications, the world’s No.1 pay-TV programmer, Eurosport is  dedicated to delivering the most comprehensive live sports experience through  compelling content and technical innovation. Eurosport reaches 222 million  cumulative subscribers across 91 countries in Europe, Asia-Pacific, Africa and  the Middle East.  Eurosport - the flagship channel - is the No.1 pan-European TV  channel, broadcasting over 5,000 hours of live sport every year into 137 million  homes in 54 countries, providing expert commentary in 20 different languages.  Eurosport.com is Europe’s No.1 online sports news website with up to 23 million  visitors every month. Eurosport Events is the group’s expert division in the  management and promotion of international sporting  events.