TUI Danmark

Star Tour opgraderer par uden børn på ferie:

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 10:50 CET

Par der rejser på ferie uden børn udgør omkring 65 % af kunderne hos Star Tour og børnefamilier ca. 35 %. Med en hastigt voksende generation 50+ er tiden inde til at differentiere og udvikle rejseprodukterne til par endnu mere - Det betyder, at Star Tour sætter kraftigt spotlight på parrene med en bred vifte af nye muligheder fra næste sommer, og kan kalde sig markedsførende par-rejsearrangør med langt til nærmeste konkurrent.

- Efter min mening har vi i hele rejsebranchen glemt parrene en smule, selvom de faktisk udgør en massiv del af vores kunder. Par er ikke bare par. Der er mange forskellige typer par, der har vidt forskellige ønsker til ferien, og derfor har vi arbejdet i dybden med vores udbud af indkvarteringsmuligheder for par, der nu spænder helt fra det lille intime pensionat midt i byen til det luksuriøse ressort på stranden, hvor alt er designet til par-ferie, og børn under 16 år ikke kommer, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Spørgeundersøgelse viser forskellige par ønsker
Star Tour har foretaget en spørgeundersøgelse blandt par, der rejser uden børn, omkring hvilke ønsker de har til indkvartering og aktiviteter på par ferien, og hvad de drømmer om og får ud af at rejse som par.
Nedenstående top 3 over flest svar viser blandt andet hvor forskellige par er – også på ferien:
* respondenterne kunne give mere end ét svar på hvert spørgsmål.

Hvordan vil I helst bo på par-ferien?
I ferielejlighed   48 %
Hotel uden børn   30 %
Wellness og spa hotel   6 %

Hvad kan I især lide at foretage jer på par ferien?
Tage på udflugter og få oplevelser  52 %
Ligge på stranden    39 %
Ren afslapning ved poolen   30 %

Hvad kunne være skønt på par ferien?
Bo centralt og spise ude på lokale restauranter 41 %
Fredeligt pool område uden børn  27 %
Bo lidt udenfor byen på en fantastisk strand 23 %

Hvad får I ud af en par ferie?
Ny energi    56 %
Tid til kærlighed   33 %
Styrket par forhold   30 %

Planlægger I en par ferie i løbet af det næste år?
Ja    82 %