STARK

STARK satser massivt på dampspærrerådgivning

Pressemeddelelse   •   Nov 28, 2016 08:06 CET

Konstante ændringer af byggeriets regler er en udfordring for håndværkerne. Især i forhold til dampspærrer efterspørger de viden og knowhow om løsninger, der indfrier de skærpede krav til tæthed. Derfor har STARK netop uddannet intet mindre end 75 medarbejdere landet over til Klimaskærmsrådgivere. De står nu klar til at rådgive håndværkerne om bl.a. effektive og sikre dampspærresystemer.

For danske håndværkere er det en stående erfaring, at byggeriets regler og krav hele tiden ændrer sig, og ansvaret for at implementere ændringerne falder altid tilbage på håndværkerne. Og det skaber udfordringer, da det kan være svært at få et præcist overblik over reglernes betydning for den daglige byggepraksis.

Klimaskærmsrådgivere står klar over hele landet

- Især efter indførelsen af BR15 efterspørger rigtigt mange håndværkere viden og knowhow om effektive løsninger, der sikrer, at de kan indfri de skærpede tæthedskrav. Det gælder ikke mindst i forhold til dampspærrer, der er kommet endnu mere i fokus på grund af risikoen for utætheder, som bl.a. kan medføre fugtproblemer i det færdige byggeri, fortæller Category Manager Christian Hvidkjær Frederiksen fra STARK.

Som Danmarks førende leverandør til byggeriets professionelle er byggemarkedskæden dagligt i dialog med tusindvis af håndværkere. For at imødekomme håndværkernes behov har STARK derfor netop gennemført en omfattende uddannelsesindsats. De første 75 medarbejdere fra STARK byggemarkeder over hele landet er således blevet efteruddannet i klimaskærmsrådgivning med fokus på effektive og sikre systemer inden for dampspærrer og vindspærrer.

Ud over eksterne faglige oplæg om aktuelle regler og lovgivning på området bød uddannelsen på praktiske workshops om korrekte montagemetoder. Medarbejderne er her bl.a. blevet trænet i at arbejde med markedets førende dampspærresystem, der har en samlet systemgaranti på 30 år.

Lidt af en jungle at finde rundt i

- Håndværkerne henvender sig i dag i byggemarkederne, når de søger svar på, hvilke løsninger de kan anvende for at være sikre på at bygge efter reglerne. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og vi har derfor ønsket at styrke vores rådgivningskompetencer ude i byggemarkederne på både det teoretiske og det praktiske plan, forklarer HR-direktør Per Pedersen fra STARK.

- Som førende leverandør er det derudover naturligt, at vi er de første til at tage dette skridt og gennemfører en massiv uddannelsesindsats til gavn for håndværkernes muligheder for god rådgivning. Vi fortsætter derfor også uddannelsesindsatsen fremadrettet, supplerer han.

Bortset fra at benytte sig af de nye Klimaskærmsrådgivere i byggemarkederne har håndværkerne mulighed for at komme på såkaldte Mestermøder i STARK. Her kan de eksempelvis blive bedre klædt på til at arbejde med dampspærresystemer eller blive klogere på vindspærrer.

STARK er med en årlig omsætning på 6,6 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. Kæden beskæftiger cirka 2.600 medarbejdere og er landsdækkende med 90 byggemarkeder i Danmark og Grønland. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.