NCC Construction Danmark A/S

Starten er gået i Malling

Pressemeddelelse   •   Feb 15, 2011 10:04 CET

Efter en langsom start er salget af NCC Boligs rækkehuse i Malling syd for Aarhus gået stærkt på det sidste, så stærkt at man nu starter opførelsen af de første boliger.

Da NCC satte sine funktionelle 1-plans rækkehuse i Malling syd for Aarhus til salg i oktober sidste år, var det i et svært boligmarked, og salget af boligerne gik langsomt. Dette har til gengæld vendt i det nye år, og her er salget gået så godt, at opførelsen af de første to etaper af bebyggelsen på Krekærlunds Allé kan gå i gang.

Foruden de kommende NCC rækkehuse, så blev NCC’s byggegrunde i området udsolgt i slutningen af sidste år, og der er flere typehusfirmaer, som har igangsat byggeri af nye parcelhuse, så der er masser af aktivitet netop nu. De nye beboere i Malling kan således se frem til et blomstrende nyt område, med mange spændende boliger.

Salgschef i NCC Bolig, Karina Hørdum, er også glad for, at man så tidligt på året kan sætte byggeriet af de første to etaper i gang:

”Vi er glade for at kunne starte byggeriet af boliger i Malling nu, så de første huse kan stå klar til indflytning inden udgangen af året. Det er en god historie at kunne starte året på, for da boligerne kom i salg sidste år, var udsigterne på markedet ikke særlig gode, men det er heldigvis vendt.”

Priser på rækkehusene i Malling starter fra kr. 1.895.000.

Du kan læse mere på www.nccbolig.dk.

 

For yderligere spørgsmål kontakt venligt:

Karina Hørdum                 
Salgschef, NCC Bolig
Tlf.: +45 41 70 44 05
E-mail: khc@ncc.dk

Alle NCC’s pressemeddelelser kan findes på www.ncc.dk
NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Roads, NCC Property Development og NCC Bolig. I 2009 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,1 mia SEK og omkring 2.300 medarbejdere. NCC Construction Danmark bygger, anlægger og renoverer boliger, kontorer, offentligt byggeri, jernbaner og øvrig infrastruktur i Danmark.