Statsministeriet

Statsministeren besøger forbundskansler Merkel

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2011 18:26 CET

Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøger torsdag den 17. november 2011 den tyske forbundskansler Angela Merkel i Berlin.

Besøget er et led i statsministerens møder med sine EU-kolleger forud for det danske EU-formandskab.

Statsministeren og kanslerens samtale vil have fokus på samarbejdet i EU, herunder håndteringen af gældskrisen i Europa. Statsministeren og forbundskansleren vil også drøfte det kommende danske EU-formandskab.


*** 

Yderligere oplysninger:

Særlig rådgiver Noa Redington, telefon 40 90 92 23.