Statsministeriet

Statsministeren deltager i Nordisk Råd

Pressemeddelelse   •   Nov 02, 2010 10:13 CET

Den 1.-2. november deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen i Nordisk Råds 62. session i Reykjavik.

I forbindelse med sessionen afholdes også et nordisk statsministermøde samt møder mellem de nordiske statsministre og henholdsvis lederne fra Færøerne, Grønland og Åland og Nordisk Råds Præsidium. Endvidere gennemføres et bilateralt møde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt.

Statsministeren deltager herudover i åbningen af Nordisk Råds session, hvor temaet på generaldebatten i år er grøn vækst.

Danmark er i år formand for Nordisk Ministerråd.

* * *

Efter det nordiske statsministermøde tirsdag den 2. november afholdes fælles pressemøde. Pressemødet finder sted på Grand Hotel og starter klokken 9:30. 

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Lea Juel Henriksen, tlf. 33 92 22 59