Stena Line

Stena Line rammes af strammere krav til skibenes udledning af svovl.

Pressemeddelelse   •   Sep 26, 2014 09:52 CEST

Det nye svovl direktiv for søfart indenfor de nordeuropæiske SECA områder tråder i kraft 1. januar 2015 og dette får økonomisk betydning for Stena Line. Hele den forandringsproces som startede tilbage i 2013, og som skal give en forbedring af resultatet med ca. 1 mia kroner, er en følge af det nye direktiv.

Ifølge CEO Carl-Johan Hagman skyldes forandringsprocessen blandt andet de strammere krav til skibenes udledning af svovl, som træder i kraft fra 2015 i Nordeuropa. Allerede på tirsdag indstiller rederiet en af færgerne på ruten Trelleborg-Sassnitz. Stena Line vurderer, at svovlkravene kommer til at koste 450 millioner svenske kroner i yderligere omkostninger til brændstof.

Stena Line har tre ruter i Danmark – Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenaa-Varberg.

- Vi er positive, når det gælder miljøforbedringer, så længe reglerne er ens for alle og indføres i et tempo, hvor vi og vores kunder kan følge med. Desværre er det ikke tilfældet med de nye svovlregler. Set ud fra et økonomisk synspunkt er dette en af de mest negative beslutninger siden afskaffelsen af det toldfri salg, mener Carl-Johan Hagman.

De skærpede svovlkrav betyder, at Stena Lines fragtkunder vil opleve, at priserne stiger omkring 15 procent.

- Vi vil kunne levere samme kvalitet og service, med da vores udgifter stiger, bliver vi nødt til at lade fragtkunderne betale mere, siger Carl-Johan Hagman.

Stena Line meddelte tidligere på året, at målet er at forbedre resultatet med 1,3 milliarder kroner frem mod 2015. Rederiet fortsætter ufortrødent sin ambition om at reducere energiforbruget på færgerne. Siden 2005 er der årligt sket et fald på 2,5 procent. Stena Line har flere energivenlige tiltag i gang. I begyndelsen af 2015 vil man se, om metanol kan bruges som drivmiddel. LNG (naturgas) er ligeledes inde i overvejelserne.

- Men det er klart, at en konvertering og ombygning af vores færger kommer til at tage lang tid og koste mange penge, erkender Carl-Johan Hagman.


Stena Line er en international transport- og rejsevirksomhed og et af verdens største færgerederier. Stena Line har 22 strategisk beliggende færgeruter i Skandinavien, omkring Storbritannien og i de baltiske lande. 

Den samlede flåde består af 38 moderne færger. I 2012 rejste over 14,4 million passagerer med koncernens færger, og der transporteredes 3 millioner biler og 1,9 millioner fragtenheder.