Burson-Marsteller A/S

Stephen Shillington ny administrerende direktør for McDonald’s Danmark

Pressemeddelelse   •   Sep 13, 2010 10:50 CEST

Australske Stephen Shillington skal til at vænne sig til det danske klima, når han som ny administrerende direktør i McDonald’s Danmark skal stå i spidsen for de 84 danske McDonald’s restauranter. Stephen Shillington er ny i Danmark, men en meget erfaren mand i McDonald’s, hvor han i mere end 16 år har stået i spidsen for gradvist flere McDonald’s restauranter i det sydlige Australien.

De første måneder skal bruges på at lære den danske forretning at kende, så hverken gæster eller medarbejdere skal forvente de store ændringer fra den nye direktør med det samme.

”McDonald’s har været succesfuld i Danmark i snart 30 år, så det er med både stolthed og ydmyghed, at jeg går til opgaven. Jeg glæder mig meget til at lære danskerne at kende, men jeg glæder mig især til et godt samarbejde med de danske franchisetagere og ikke mindst de 4000 dygtige medarbejdere, vi har rundt om i restauranterne. For franchisetagernes og medarbejdernes involvering i lokalsamfundet er helt afgørende for vores succes,” siger Stephen Shillington.

Selvom Stephen Shillington mest skal lære i den første tid, så kommer han til Danmark med en mission om at øge kendskabet hos danskerne til, at McDonald’s har god kvalitet.

Hvis jeg skal tage een ting med mig fra min tid i Australien, så er det, at vi skal være åben som organisation og dermed vise, hvor mange ressourcer vi bruger til at sikre, at kvaliteten altid er i top. Forbrugerne vil have god kvalitet og en god oplevelse hver gang, de besøger os, og det er mit job sammen med franchisetsagerne at sikre, at de får det, samt at vi både nu og fremover kan servere de produkter, som forbrugerne efterspørger,” fortæller Stephen Shillington.

Stephen Shillington

Download billedet i høj opløsning

For yderligere oplysninger:
Sara Helweg-Larsen
Kommunikationsdirektør,
McDonald’s Danmark A/S
Telefon: 22 14 00 00
e-mail: sara.helweg@dk.mcd.com Fakta om McDonald’s i Danmark:

  • Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981
  • Der er 84 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 76 ejes af selvstændige franchisetagere
  • McDonald’s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere
  • Restaurantkæden har omkring 160.000 gæster om dagen
  • For mere information om ernæringsindholdet i vores mad, sewww.mcdonaldsmenu.info

For flere fakta om McDonald’s tjek www.mcdonalds.dk og klik ind under ’Om McDonald’s’.