A:larm Music ApS

Stoffer & Maskinen er klar med morbid musikvideo og massiv efterårstour

Pressemeddelelse   •   Sep 16, 2010 09:36 CEST

”Indeni” er nyeste single fra Stoffer & Maskinen, som stammer fra deres selvbetitlede debutalbum. Singlen følger op på en lang række af succeshistorier fra Stoffer & Maskinen. Specielt foråret har været bemærkelsesværdigt med den store opmærksomhed der har været efter albummet udkom i marts. På fredag 17. september tager de hul på en lang efterårstour med ni koncerter rundt i landet.

Som følgeskab til singlen ”Indeni” er Stoffer & Maskinen er med en musikvideo Videoen er lavet af Stoffer & Maskinens faste videotroldmand Anders Jon, som denne gang har kreeret et surrealistisk og morbidt univers, som ledsager til det progressive og energiske nummer. Se video på Youtube her: http://www.youtube.com/watch?v=oAH9Eb36nco

Videoen fortolker følelser som jalousi, utroskab og desperation og har blandt andet en et mærkeligt udyr i en af hovedrollerne. Endnu en gang har Stoffer & Maskinen forsøgt at udvide deres univers ved at sætte billeder til lyden - som Maskinen udtaler, har ”billedmediet den gevinst, at man kan give en auditiv oplevelse en ekstra dimension og et yderligere tolkningsgrundlag. Ved at give publikum noget visuelt at beskue kan man åbne for den interessante ting det er at få to sanser stimuleret samtidig.”

Efter debutpladen udkom i foråret til fornuftige anmeldelser, opnåede Stoffer & Maskinen karrierens hidtidige højdepunkt, da Peter Sommer bad drengene om at tage med på hans forårsturné, som fast opvarmning. Efterfølgende har Christoffer Budtz og Andreas Sommer spillet fem-stjernede koncerter på årets SPOT og Start! Festival, besøgt flere af sommerens store festivaler og ikke mindst stod de på scenen til Fredagsrock i Tivoli foran 30.000 publikummer, da de delte scenen med Medina - så man kan sige, at GAFFA’s spådom om ”De bliver store i 2010”, har talt sandt.

I løbet af efteråret tager Stoffer & Maskinen på en større efterårstour, hvor de for første gang selv vil stå på plakaten som hovednavn. Touren bringer duoen og deres faste liveband rundt i hele landet, og publikum kan godt forvente sig en ekspressiv og eksplosiv musikalsk oplevelse.
”Vi har nu spillet vores sange i et godt stykke tid som opvarmning for andre bands, men nu hvor rutinen er sat godt på plads, er det også på tide at blive endnu bedre. Vi vil gerne give publikum den allervildeste musikalske oplevelse, og det føler vi efterhånden, at vi godt kan”, udtaler Maskinen sig.

Publikum kan også godt forvente sig, at der kommer et nummer eller to nye numre på i løbet af efteråret. ”Vi er så småt i gang med at skrive nyt materiale, og det er altid spændende at prøve det af på et forventningsfuldt publikum”, slutter Maskinen.

Stoffer & Maskinen besøger følgende steder på deres efterårstour:

17. september: Posten, Odense
15. oktober: Fermaten, Herning
16. oktober: Tante Olga, Randers
23. oktober: Paletten, Viborg (dobbeltkoncert med Vinnie Who)
28. oktober: Lille Vega, København
5. november: Viften, Rødvore
18. november: Studenterhus Århus, Århus
25. november: Kulturstationen, Vanløse
3. december: Godset, Kolding (dobbeltkoncert med Vinnie Who)

www.myspace.com/stofferogmaskinen

http://www.alarmmusic.dk

Pressekontakt
Martin Bergholt Buhl
99340797


A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Danmark