Middagsfred

Stop spild af mad - kunne have været vores motto

Pressemeddelelse   •   Jun 22, 2011 11:39 CEST

Udslippet af drivhusgasser som følge af danskernes madforbrug kan reduceres til en tredjedel ved at smide mindre ud, skære ned på kødet og gøre landbruget mere klimavenligt.

"Fødevarerne fylder pænt meget - 20 til 25 procent - af gennemsnitsdanskerens CO2-regnskab, så det område må også ind og bidrage", siger Michael Søgaard Jørgensen til videnskab.dk.

Af 'IDAs Klimaplan 2050' fremgår det, at hver danskers forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året. Dette udslip kan sænkes til 0,9 ton CO2 pr. dansker, hvis man følger rapportens tre centrale anbefalinger.

Enorme mængder mad og energi går til spilde i mange husholdninger. Københavnerne smider 11 tons mad ud hver 71. minut. Det vil Sveriges største leverandør af måltider private husstande gerne gøre noget ved, og med det formål at gøre livet lettere og madlavning mindre belastende for klimaet startede Middagsfred op i København og Storkøbenhavn i slutningen af 2010. Den danske landechef forklarer:

- Middagsfred har to bud på, hvordan vi kan komme madspildet til livs. Vi skal kun bruge den rette mængde mad og så skal vi vælge de råvarer, der passer til årstiden. I en hektisk hverdag kan det være vanskeligt at udarbejde madplaner og købe ind, og ofte kan det være svært for forbrugerne at gennemskue hvilke produkter, der er mindst belastende for klimaet, siger Maria Andersson, Middagsfred.

- Vi er specialister i madplanlægning og produkter, og vi har spændende og nærende opskifter. Begge dele vil vi gerne formidle til danskerne.

 

Middagsfred giver seks tips til klimasmart madlavning

1. Begræns dine indkøb og læg kun den mængde mad, familien konsumerer, i kurven. Hold øje med, hvor meget mad, du smider ud.

2. Indskrænk madspild ved at undgå knaldtilbud som ”køb tre pakker for 100 kr.” Gå i stedet efter få, gode varer.

3. Brug klimasmarte råvarer: Årstidens frugt og grønt, pasta frem for ris samt fisk og fjerkræ frem for kød.

4. Støt lokale producenter. Varer, der skal transporteres langt, er mere belastende for klimaet end lokalt producerede varer.

5. Køb økologiske råvarer og råvarer uden unødvendige tilsætningsstoffer.

6. Tænk over smart og energieffektiv madlavning. Spar på kogevandet, kog under låg, genbrug kogevandet, fyld ovnen op, udnyt eftervarmen og brug mikroovnen i stedet for elkedlen.

Kilde: Middagsfred, , Kom Ind I Klimakampen af Thomas Vinge, stopspildafmad.dk