DANA - A-kasse for selvstændige

Stor aktivitet i de forskellige stande i forbindelse med Post Danmark Rundt.

Pressemeddelelse   •   Aug 08, 2013 13:15 CEST

Søndag den 4. august blev den afsluttende etape på Post Danmark Rundt afviklet med opløb på Frederiksberg Allé. Mange virksomheder havde stillet en stand op langs opløbsstrækningen.

Flere tusinde mennesker var samlet i målområdet, hvor der var hektisk aktivitet - ikke mindst i de mange stande.

Her kunne man blandt andet deltage i en række konkurrencer. En af de virksomheder der er engageret i Post Danmark Rundt er de selvstændiges a-kasse Dana, som udover at have en stand i alle målområderne i forbindelse med cykelløbet også ligger navn til blandt andet holdkonkurrencen.

»Vi er for andet år i træk sponsor for holdkonkurrencen i Post Danmark Rundt, og vi er i Dana rigtig stolte af at være en del af denne folkelige begivenhed, der virkelig har vokset sig stor i de senere år. Er du selvstændig erhvervsdrivende kan du på Danas stand blandt andet deltage i konkurrencen om en Colnago cykel fra cykelholdet Christina Watches Onfone Powered by Dana. Konkurrencen kører hele året, og vinderen udtrækkes i forbindelse med Danas årlige iværksætterevent i slutningen af november,« fortæller administrerende direktør i Dana, Keith Fobian, og han tilføjer: »Kulminationen på hele cykelløbet her på Frederiksberg Allé er helt fantastisk, og vi har i vores stand haft besøg af rigtig mange selvstændige erhvervsdrivende, der har fået øjnene op for, hvordan vi som a-kasse også kan være med til at sætte skub i forretningen for små og mellemstore virksomheder«.

Stor synergi
Ifølge Keith Fobian er der stor synergi mellem det at være selvstændig erhvervsdrivende og køre cykelløb. »Som cykelrytter kan der godt til tider opleves nogle lange og ensomme dage med masser af træning og hårdt arbejde, men når man passerer målstregen og har fået god hjælp af sine samarbejdspartnere (red: holdet) har det været det hele værd. Sådan har mange selvstændige det også – som selvstændig har du ofte meget lange arbejdsdage, men når du lykkes med dit projekt, findes der ikke noget, der er meget bedre end at have foden under eget bord,« fortæller Keith

For Dana er de selvstændige helte, der fortjener de bedst mulige vilkår for at udvikle deres ideer. De er med til at skabe grundlaget for den udvikling, hele samfundet bygger på. Og derfor brænder Dana for at understøtte deres ambitioner.

Danas mål er at være et hus fyldt med kompetencer og konkrete ydelser, som selvstændige kan bruge i udviklingen af deres virksomhed. At være selvstændig betyder nemlig ikke, at man skal kunne alting selv. Den gode idé er naturligvis kernen, men rundt om den er der næsten altid behov for en lang række andre stærke kompetencer. Danas hus er fyldt med viden og erfaringer, de selvstændige kan udnytte.