Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen får kommunikationspris

Pressemeddelelse   •   Nov 25, 2010 10:23 CET

Sundhedsstyrelsen har fået kommunikationsforeningens pris for sin kommunikationsindsats i forbindelse med influenza A.

I begrundelsen siger Kommunikationsforeningens dommerkomité blandt andet:

"Det er en meget professionel kommunikationsindsats, der virkelig har givet plakaten en renæssance. Dommerkomitéen har også lagt vægt på, at det var en svær situation, hvor det gjaldt om at berolige befolkningen i modsætning til mediernes panik. Vi var enige om, at det har været super håndværk i en meget svær kontekst."

Ved modtagelsen af prisen sagde Sundhedsstyrelsens kommunikationschef, Susse Maria Holst, at målet med kommunikationen var at give et realistisk billede af risikoen og at begrænse smitten ved at udbrede kendskabet til de basale hygiejneråd.

Kommunikationsindsatsen varede otte måneder fra de første sygdomstilfælde dukkede op i Mexico i april 2009 til WHO afblæste pandemien i januar 2010. Indsatsen bestod blandt andet af plakater, infofoldere, pressebriefings, temahjemmeside og telefonhotline. En af de vigtigste udfordringer var at være åben og fagligt funderet uden at puste til ilden og skabe unødig bekymring.

Dansk Kommunikationsforening: Kommunikationspris til Sundhedsstyrelsen

Kontakt

Susse Maria Holst
Kommunikationschef
Telefon: 25 10 75 09

Jesper Nissen
Kommunikationskonsulent
Telefon: 25 10 75 00