Danish Outdoor ApS

Syd dit eget Læsø salt

Pressemeddelelse  •  2011-04-13 10:48 CEST

Nyt sydesæt giver mulighed for at prøve kræfter med sydning af Læsø salt.

Saltsydningen på Læsø har en meget interessant historie og det hele tager udgangspunkt i det meget salte vand under de sydelige strandenge på Læsø. Der blev sydet tonsvis af salt i syde-hytter på Læsø op gennem Middelalderen, indtil al Læsøs skov i 1600-tallet var ryddet og bålene under syde-panderne slukkedes, da brændet var sluppet op. 

Siden først i 90’erne er der på ny blevet sydet salt hos Læsø Saltsyderi, der årligt besøges af ca. 60.000 gæster.

Nu har det fynske firma Danish Outdoor taget initiativ til et nyt selv-syde sæt som giver mulighed for, at sydning af Læsø Salt kan foregå bl.a. i skoler, i forbindelse med naturvejledning, hos spejdere og hjemme i private haver.

Det er den ægte vare, der følger med det nye saltsyde-sæt, da Læsø Saltsyderi er leverandør af saltlagen, som er 9 gange stærkere end almindeligt havvand. 
Det kraftige saltvand har også krævet en sydepande fremstillet i specielt stål for at modstå påvirkningen fra den høje saltkoncentration. 

Det nye saltsyde-sæt kan bruges over bål og efter kun halv times fyring dannes saltkrystallerne i sydepanden. Sydesættet kan efter sydningen bruges til tørring af saltet, så det fineste Læsø bordsalt bliver det færdige resultat.

Saltsydning over bål er en spændende og lærerig proces for både børn og voksne og måske får I lyst til at besøge Saltsyderiet på Læsø på sommerferie eller lejrskole, når I selv har prøvet det nye saltsydesæt.
http://www.danishoutdoor.dk

Pressekontakt
Jacob Andersen
28157634


Danish Outdoor ApS
Tallerup Alle 10
5690 Tommerup
Danmark

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.