Ministeriet for Børn og Undervisning

Syddanmark og regeringen sætter turbo på grønne løsninger

Pressemeddelelse   •   Sep 27, 2010 09:33 CEST

Aftalen kom på plads efter forhandlinger mellem økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Tina Nedergaard samt formandskabet for Syddansk Vækstforum.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

- Den globale konkurrence på de nye grønne markeder er stor, så Danmark skal fortsat arbejde målrettet for, at danske virksomheder kan være på forkant med udviklingen. Derfor støtter regeringen aktivt op omkring Alliancen for off shore energi og satsningen på grøn offshore på Lindø Offshore Renewable Centre. 
Undervisningsminister Tina Nedergaard:

- Et vigtigt element i satsningen på det grønne i Syddanmark er, at tilstrækkelig mange studerende vælger naturvidenskabelige og tekniske fag på de videregående uddannelser. Derfor har vi i dag aftalt at understøtte de naturvidenskabelige fag på alle niveauer af uddannelsessystemet i regionen. Jeg er glad for, at vækstforum også fortsat vil have fokus på at finde flere praktikpladser, og at vækstforum ligesom regeringen ser behov for nye, tættere samarbejder på tværs af ungdomsuddannelserne.

Et centralt element i aftalen er en fortsat fokusering på de to syddanske satsninger på grøn offshore energi og energieffektivisering. 
Syddanmark gør allerede regionalt en stor indsats for at være på forkant med udvikling af grønne løsninger. Seneste skud på stammen er Lean Energy Cluster, som skal være med til at sikre Danmarks internationale førerposition inden for effektiv energianvendelse.

Formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst:

- Arbejdet med energieffektivisering og grøn offshore energi har stor betydning for de kommende års mulighed for at skabe vækst i Region Syddanmark. Med partnerskabsaftalen sætter vi fokus på at fremme udviklingen. Og vi forventer, at indsatsen vil skabe mange nye job i regionen. Det gælder om at sikre, at det store potentiale inden for grønne og effektive energiformer udnyttes fuldt ud.

DelTil topSidst opdateret:  24.09.2010

Kontakt

Mads Jensen
Pressechef
majen3@uvm.dk
Tlf. 3392 6329 / 2097 9938

Kontakt

Mads Mikkelsen
Fuldmægtig
mamik1@uvm.dk
Tlf. 3395 4867

Kontakt

Økonomi- og Erhvervsministeriet, pressesekretær Erik Ljunggren, tlf. 4018 4346.

Formand for Syddansk Vækstforum og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst, tlf. 4032 5210.

Læs mere

Syddansk Vækstforum indgik i dag partnerskabsaftale med regeringen med håndslag på at gøre en særlig indsats for blandt andet grøn energi og velfærdsteknologi.