Miljømærkning Danmark

Tag på svanejagt med miljøministeren

Pressemeddelelse   •   Okt 05, 2010 10:28 CEST

Der er lagt op til både sjov og alvor, når miljøministeren og Irmas direktør sammen med handyman Kuno Bonne og skuespiller Anne Grethe Bjarup Riis kridter kondiskoene, får en indkøbsseddel i hånden og dyster om at blive dagens hurtigste svanemærkejæger.

Anledningen er bl.a., at en ny undersøgelse fra Miljømærkning Danmark viser, at der er store forskelle på mænds og kvinders indkøbsvaner. For at teste undersøgelsens resultater i praksis, dyster kendte forældre om, hvem der hurtigst kan få flest miljømærkede produkter i kurven.

Tid og sted: torsdag den 7. oktober kl. 14.00 (præcis), Irma, Islands Brygge 79 E, 2300 København S.

Det hele sker i Danmarks første svanemærkede butik, Irma på Islands Brygge i København, som miljøminister Karen Ellemann overrækker licens til Svanen til, inden jagten går ind.

Kom og oplev dysten – og få mere at vide om undersøgelsen.


Program:
14.00 -14.10: Overrækkelse af Svanemærket til Irma af miljøministeren.
14.10 -14.15: Præsentation af undersøgelse af mænds og kvinders indkøbsvaner. 
14.15 -14.25: Svanemærkejagt. 
14:25 -14:45: Interview og reception.


Praktik:

  • Der vil blive uddelt en pakke med faktaark om både svanemærkede butikker og undersøgelsen til journalister på dagen.
  • Der vil omkring kl. 14.25 være mulighed for interview med og billeder af miljøminister Karen Ellemann, administrerende direktør i Irma Alfred Josefsen, senior kommunikationskonsulent i Miljømærkning Danmark Tine Due Hansen (om undersøgelsen) og Heidi Bugge, projektleder i Miljømærkning Danmark og ekspert på den nye ordning i Danmark med svanemærkede butikker.

Kontakt:
Senior kommunikationskonsulent i Miljømærkning Danmark Tine Due Hansen, tdh@ecolabel.dk, mobil 22 85 15 55. Eller kommunikationskonsulent Esben Norrbom, mobil 25 59 93 53.