DR Kommunikation

Take That eksklusivt på P4

Pressemeddelelse   •   Nov 10, 2010 09:27 CET

et længe ventede album udkommer 15. november i Storbritannien, Irland og Danmark, mens resten af verden må vente til 19. november med at få fat i albummet. Og det er ikke tilfældigt: Take That elsker nemlig Danmark, og danskerne elsker Take That…

P4 kommer først
Som en cadeau til kærlighedsforholdet mellem danskerne og Take That har hele Danmarks P4, som den eneste radiokanal uden for England fået lov til at spille det nye album fem dage før det udkommer. Således kan man fra onsdag 10. november eksklusivt høre de nye sange på P4.

Journalist, filminstruktør og producent Axel Boisen vil orientere lytterne om, hvad der venter nu, hvor Take That er blevet gendannet i den originale konstellation. Axel Boisen var journalist på ungdomsmagasinet Mix, da Take That var på deres højeste i 90’erne og har derfor et stort kendskab til bandet og ikke mindst deres loyale fanskare. Boisen giver sit bud på, hvorfor netop dette boyband kan binde P4s voksne lyttere sammen med den yngre generation – en egenskab, som der ikke er mange bands, der kan prale af.

Masser af guf på P4's hjemmeside
De mange danske fans kan også glæde sig til at gå på nettet på onsdag 10. november. Her kan man bl.a. se den nyeste video med Take That til nummeret ’The Flood’ fra det kommende album på P4s hjemmeside www.dr.dk/p4.

Og som en ekstra lækkerbisken har man chancen for at vinde to billetter til Take Thats koncert i Parken 16. juli næste år på P4s hjemmeside. For nogle uger siden slog Take That rekorden for billetsalg i England, hvor samtlige billetter til gruppens britiske turné blev revet væk. Gruppen solgte én million billetter på en dag! Man må forvente det samme scenarie, når billetter til koncerten i Parken bliver sat til salg, så konkurrencen på P4s hjemmeside er måske sidste chance for at få billetter til den eftertragtede koncert i Parken…

Take That på P4:

  • Fra onsdag 10. november kan man eksklusivt høre sange fra det nye Take That album på P4
  • Vind to billetter til Take That’s eftertragtede koncert i Parken 16. juli næste år på www.dr.dk/p4