Taras

​Taras er klar til endnu en syndflod på High Voltage

Pressemeddelelse   •   Aug 03, 2015 22:14 CEST

 photo TARAS-2014Kompri_zpsio0p0pbd.jpg

Taras er klar til endnu en syndflod på High Voltage

Da rocktrioen TARAS sidste år lagde vejen forbi High Voltage blev det takket være et august-skybrud med en stor oversvømmelse på rockklubben i Boltens Gård til følge. I samarbejde med Superjeans of Sweden vender pigerne i anledning af modeugen tilbage til High Voltage på fredag d. 7. august, hvor endnu en syndflod måske truer.

Laber rock-energiudladning

I april havde de flabede rocktøser i Taras æren af at åbne den allerførste (og ultra-udsolgte) udgave af High Voltage Rock Awards, hvor gæsterne trods sved og ølsjatter slap med tørre sko.

Om dén koncert sagde anmelderne blandt andet: ”Joan Jett har ikke levet forgæves” og ”[…] den mest hårdpumpede heavy-rocker må være blevet impotent med mindreværdskomplekser over at besigtige så kompetente kvinder agere showstarter med deres labre rock-energiudladning.

Nye numre i superjeans

Sidste år lærte vi for alvor Taras at kende, da trioen supportede D-A-D på dele af det legendariske bands 30-års jubilæumsturné.

Sidenhen har Taras udgivet dobbeltsinglerne ’Dirty Motherf*cker x SexyBack’ og ’Fever x Love Song’, som gæsterne på High Voltage på fredag med garanti vil få lov at høre, når pigerne hjælper Superjeans of Sweden med at holde et brag af en måske våd modeuge-fest.

LINKS

TARAS på FACEBOOK: Facebook.com/itstaras

TARAS i BT: ’Sexede rockchicks er D-A-Ds døtre’

TARAS i GAFFA: 'Se videoen til Taras’ Sexy Back-cover'

TARAS-billeder: Presse1-4 + Presse2-4

”SexyBack”: HØR (OG SE) TARAS’ VERSION AF ’SEXYBACK’ HER

For yderligere informationer kontakt venligst the@ceciliemaria.com

Trioen TARAS spiller cool og flabet rock ’n roll med masser af personlighed. De tre pigers nærvær og brændende rockhjerter gør dem i stand til at brage totalt uhæmmede ud over scenekanten, hvilket skaber liveoplevelser af de sjældne.