TDC Group

TDC i nyt modangreb på it-kriminalitet

Pressemeddelelse   •   Apr 08, 2013 09:14 CEST

Ny rapport viser stigning i virusangreb på smartphones. Nu tager TDC næste skridt i modangrebet på de it-kriminelle og tilbyder et gratis sikkerhedsprodukt til alle private TDC mobilkunder. Produktet beskytter mod virus og websteder, der forsøger at stjæle personlige oplysninger.

René Brøchner, direktør for Commercial Management i TDC Privat, uddyber:

- Danskerne surfer og E-handler på nettet fra deres smartphones som aldrig før. Desværre ser vi også, at it-kriminelle i stigende grad forsøger at få adgang til danskernes personlige oplysninger. Vi har et medansvar for at sikre kundernes brug af deres smartphones, og derfor giver vi app'en gratis til vores kunder.

Ifølge it-sikkerhedsfirmaet, F-Secures nye Mobile Threat Report Q4 2012 er antallet af forsøg på angreb rettet imod smartphones steget fra 2011 til 2012. 

Mere end 300 varianter af smartphone-virus så dagens lys i 2012, hvilket vidner om stor kreativitet fra professionelle it-kriminelle. Googles styresystem til smartphones Android- er stadig den langt mest udsatte og står for 79 procent af alle mobiltrusler i 2012 – en stigning i forhold til året før.

Endelig viser rapporten, at 66 procent af alt mobilt malware i 2012 var såkaldte trojanere – det vil sige virusprogrammer, der sniger sig ind via tilsyneladende uskyldige programmer eller apps.

TDC MobilSikkerheds app'en beskytter både mod virus via programmer ogwebsteder, der forsøger at stjæle personlige oplysninger. Den fungerer, ved at app'en scanner smartphonen og derved holder den fri for skadeligt indhold og applikationer.

Dette er ikke TDC's første indsats mod it-kriminalitet. TDC lancerede først på året hjemmesiden tdc.dk/stopsvindel. Her er det blandt andet muligt at indberette mystiske telefonnumre og hente generel information og vejledning i, hvordan man skal forholde sig, hvis men har været udsat for forsøg på svindel via telefonopkald, sms eller mail.

Den nye app kan downloades gratis via Google Play.

TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark