Mungo Park

Teater om Familien Danmark på tyrkisk

Pressemeddelelse   •   Okt 24, 2012 10:49 CEST

Forestillingen begynder sin historie i 1968, samme år som DRs tv-serie Krøniken stopper sit danmarksportræt. Vi følger en tyrkisk familie over 3 generationer og fortæller 42 års moderne danmarkshistorie, set gennem immigranternes optik.

Publikum kan godt se frem til at opleve et fuldstændig forandret Mungo Park. De sidste par uger, mens skuespillerne har øvet, har det været stort set umuligt for alle andre at bevæge sig rundt i teatret, da hver en kvadratmeter bliver taget i brug til ET ANDET STED. Værkstedet bliver til foyer, én scene bliver til to, foyer til sal og baren bliver mobil.

Stykket er bygget op over tre akter:

Sommeren 1968: Ayhan ankommer til Københavns Hovedbanegård. Han står af toget og prøver at orientere sig i en helt ny verden.
Foråret 1986: Songül står i køkkenet. I stuen taler hendes far Ayhan med hendes mulige fremtidige ægtemand. De ved ikke, at Songül allerede har en kæreste.
Sommeren 2009: Danyel sidder i bilen med sin morfar Ayhan. Udenfor passerer Europa forbi. Songül ved ikke, at de er rejst – tilbage til landsbyen.

ET ANDET STED spillede første gang på Mungo Park i februar 2010, og vi har set frem til at kunne genoptage stykket.

Anmelderne var begejstrede over en bred kam og noterede sig blandt andet, at "Fire blegansigter fra Mungo Park ensemble" både får fortalt "en universel historie om familier og en beretning om indvandreres dilemmaer". Læs mere her: http://www.mungopark.dk/et-andet-sted.html.

Spilleperiode: 27. oktober - 23. november 2012
Spillested: Mungo Park Allerød
--------------------------------------
Varighed: 165 min. (inkl. pause)
--------------------------------------
Instruktør: Martin Lyngbo
Manuskript: Martin Lyngbo, Parminder Singh, Vivian Nielsen
Efter idé af: Parminder Singh
Medvirkende: Kasper Leisner, Maria Rich, Christine Albeck Børge, Nicolai Jandorf
Scenograf: Siggi Óli Pálmason
Komponist: Marcus Hjelmborg
Lysdesigner: Raphael Solholm
Lyddesigner: Rasmus Kreiner
Koreograf: Jannik Elkær Nielsen