Zebicon A/S

Tech Tour løber af stablen igen

Pressemeddelelse   •   Jan 14, 2016 10:33 CET

Kom med når dørene igen åbnes til den anderledes teknologimesse Tech Tour, hvor fire Billund-virksomheder holder åbent hus på samme dag.

Den 21. maj er der fire gode grund til at lægge vejen forbi Billund. Her åbner fire high-tech virksomheder nemlig dørene og inviterer besøgende ind bag facaden til rundvisning, networking og snak om nyheder og højteknologiske produkter og processer. Arrangementet kaldes Tech Tour, og virksomhederne bag er DAVINCI development, HN Group, Stansomatic og Zebicon.

En dag med fokus på teknologi

Til Tech Tour er der mulighed for at opleve en række forskellige aktiviteter hos de fire værter. Fra konceptudvikling, 3D konstruktion og simulering, til avanceret værktøjsfremstilling og produktion af plastemner og stansede dele. Herudover kan de besøgende få indblik i fremstilling af 3D printede prototyper og opleve hvordan 3D scanning udføres og anvendes.

”Vi håber med Tech Tour-arrangementet at give de besøgende en dag fuld af spændende teknologi, faglige indspark og nye ideer,” fortæller marketing manager ved Zebicon, Katja Ramsing. ”Ved at holde åbent hus alle fire virksomheder på samme dag, er der endnu større udbytte af en tur til Billund”.

Samarbejdspartnere og nærmest naboer De fire virksomheder bag Tech Tour samarbejder til daglig på kryds og tværs og ligger få minutters kørsel fra hinanden. Derfor var oplagt at holde en fælles åbent hus dag, hvor de besøgende nemt og inden for kort tid kan komme rundt og opleve flere faciliteter. ”Der er frit valg i forhold til hvor mange af virksomhederne man ønsker at besøge og hvor længe. Dørene er åbne og aktiviteterne kører hele dagen,” forklarer Katja Ramsing.

Tilmelding og praktiske detaljer Tilmelding til Tech Tour kan ske på www.techtour-billund.dk. Arrangementet foregår fra kl. 9-17, og der er fri entré og forplejning. Aktiviteterne kører hele dagen, så der er mulighed for at komme på det tidspunkt og i det tidsrum, som passer bedst. Der kører shuttlebus mellem virksomhederne.

Hos Zebicon er vi specialister inden for 3D scanning og industriel måleteknik. Vi udfører 3D scanning og opmåling som serviceydelser og forhandler optiske målesystemer fra det tyske firma GOM. Med state-of-the-art udstyr og stor know-how både teknisk og fagligt, kan vi hjælpe dig med både simple og komplekse målinger.