AthGene

Tegn et abonnement på din krop

Pressemeddelelse   •   Jan 06, 2017 10:43 CET

Hvis du som almindelig dansker ønsker en gentest, har prisen de sidste mange år ligget på over 100.000 kr. Det har gjort det umuligt for danskerne at få adgang til den vigtige viden, der ikke kun kan fortælle os om sygdomme, men også hjælpe os med at tilpasse vores træning, kost og motiontil den krop, naturen har udstyret os med.

Nu gør en ny dansk hjemmeside det imidlertid lige så nemt at få indblik i dine gener, som det i dag er at tegne et mobilabonnement.

Den nye service, www.athgene.com, kommer samtidig med, at internationale studier dokumenterer en klar sammenhæng imellem generne og den måde, det enkelte individ bør træne; den kost vores krop har bedst af samt hvilke søvnmønstre, der er ideelle for den enkelte.

AthGene er baseret på en abonnementsmodel, ligesom du i dag kan tegne abonnement på magasiner, mobiltelefoner etc. Forskellen er blot, at du nu hver måned kan blive fodret med oplysninger om, hvordan lige præcis din krop har bedst af at træne, restituere, ernære sig osv. Til en pris på 250 kr./måned mod de 100.000-vis af kroner, som det kostede for blot nogle år siden.

For den ene af stifterne bag projektet, Sebastian Aleksander Thomsen, er AthGene ikke bare en virksomhed, men et ønske om at demokratisere videnskab, så den bliver tilgængelig for den brede befolkning:

”AthGene’s formål er langt større end at kunne tilbyde billigt tilgængelige genanalyser på abonnement. Selvom vi er de første i verden til at gøre dét, så er vores mål nærmere at blive verdensmestre i at hjælpe mennesker med at få mere ud af deres liv og deres krop. Det her handler om forøgetlivskvalitet og bedre resultater igennem genetisk forståelse og indsigt.”

We are a team of geneticists and avid technologists who believe in a future in which individuals have democratised access to their unique genetic information. We believe in people empowerment, and thus strive to work hard everyday so that you can gain an insight into your body's inner secrets and unlock your full potential. We are dedicated to granting access to your unique fitness and nutritional-related genetic information.