Ministeriet for Børn og Undervisning

Temadag med fokus på bøger og medier til undervisningsbrug

Pressemeddelelse   •   Okt 14, 2010 10:10 CEST

Undervisningsministeriet og SKI inviterer til temadag, hvor du kan blive klogere på reglerne for indkøb af bøger, klassesæt og medier til undervisningsbrug gennem Statens og Kommunernes Indkøbsservice.

Rådgivningsgruppen, der består af repræsentanter fra selvejende institutioner, Undervisningsministeriet og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI), inviterer til temadag med fokus på indkøb af undervisningsbøger, klassesæt og andre medier til brug i undervisningen.

På temadagen kan du blandt andet få viden om, hvordan du overholder EU’s udbudsregler, og få konkrete værktøjer, der kan bidrage til større økonomisk råderum på institutionerne.

Der vil også være mulighed for at møde de otte leverandører på SKI’s rammeaftale og møde kollegaer fra andre uddannelsesinstitutioner.

Tilmeld dig temadagen

Temadagen finder sted tirsdag den 26. oktober 2010 klokken 9-14 på Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1 F, 5000 Odense C.

Tilmeld dig temadagen.

Rammeaftalen og temadagen henvender sig især til uddannelsesledere og -chefer og medarbejdere med ansvar for indkøb af undervisningsmateriale på erhvervsskoler, gymnasier, efterskoler, frie grundskoler, VUC og SOSU-skoler.

Kontakt

Anne Løvgreen
Koncernindkøber
anlov1@uvm.dk
Tlf. 3392 5176

Læs mere