A:larm Music ApS

The Rumour Said Fire starter Danmarksturné med masser af succes og anmelderros

Pressemeddelelse   •   Nov 02, 2010 10:26 CET

Med debutalbummet ”The Arrogant” har The Rumour Said Fire succesfuldt taget hul på næste kapitel i deres hidtil korte karriere. Pladen udkom for mindre end to uger siden, 18. okt., med begejstret modtagelse fra musikkritikerne og ikke mindst bandets fans og landets pladekøbere. Anmelderne stod nærmest i kø med rosende ord til TRSF, mens albummet er røget ind på en fornem 6. plads på IFPI’s officielle Album Chart.

The Rumour Said Fire er ikke kun populære i medierne og på diverse hitlister, inden bandet tager hul på deres store Danmarks tour, kan bandet allerede se frem til at spille en udsolgt koncert på Store VEGA 11. november. Fra i dag 28. oktober og hele november med spiller TRSF hele 13 koncerter rundt på landets største spillesteder. Startskuddet lyder i aften på Tobakken i Esbjerg, hvor der er solgt tæt på 400 billetter.

Anderledes fra deres tidligere koncerter og sommerens festivaljobs, blandet andet på Roskilde Festival, så møder TRSF op med to ekstra livemusikere, hvilket betyder, at besætningen tæller hele seks musikere på scenen. Herudover vil publikum også opleve en ekstravagant sceneopsætning bundet op på deres nyindkøbte lys-udstyr.

Politiken - 5/6 hjerter:
Den passionerede renfærdighed og bevægende alvor, som skyller igennem frontfiguren Jesper Lidangs stemme og tekster og bølgen af krystalglitrende guitar- og mandolinguitarakkorder, løfter ’The Arrogant’ op til en temmelig berusende størrelse.
Berlingske Tidende - 5/6 Stjerner:
Der er simpelthen et internationalt niveau til forskel på The Rumour Said Fire og langt, langt de fleste af deres rødhvide kolleger. 
Information:
TRSF har med The Arrogant faktisk skabt et lille mesterværk, som nok skal vise sig som en god kammerat, når nu kulden sætter ind og dagene bliver så korte, så korte.
GAFFA - 5/6 stjerner:
The Arrogant er et imponerende helstøbt værk, der med stribevis af umiddelbare og stærkt iørefaldende melodier er yderst behagelig lytning

Tourdatoer for The Rumour Said Fires efterårsturné

28.10 – Esbjerg, Tobakken 
29.10 – Ålborg, Studhuset 
30.10 – Roskilde, Gimle 
5.11 – Herning, Fermaten 
6.11 – Holstebro, Knudsens 
11.11 – København, Store Vega 
12.11 – Odense, Posten 
18.11 – Albertslund, Forbrændingen 
19.11 – Århus, Voxhall 
20.11 – Sønderborg, Sønderborghus 
25.11 – Hillerød, Støberiet 
26.11 – Kolding, Pitstop 
27.11 – Horsens, Kulisselageret

www.therumoursaidfire.com

http://www.alarmmusic.dk

Pressekontakt
Martin Bergholt Buhl
99340797


A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Danmark