Copenhagen Clean Air Company ApS

Til kamp mod prut og parfume

Pressemeddelelse   •   Nov 29, 2010 13:11 CET

Når vi besøger et hel- eller halvoffentligt toilet, oplever vi næsten hver gang, at der sprøjtes temmelig rå mængder parfume ud i rummet. Parfumen maskerer lugten på toilettet, men fjerner den ikke. Denne fremgangsmåde svarer til at vi, såfremt en hund havde efterladt en ordentlig høm høm foran vores hoveddør, valgte at overøse denne med parfume, eau de toilette eller måske en velduftende after shave.

Høm høm eller prut, der er ingen forskel: Hvis vi blot parfumerer lugten er den der stadig. Vi oplever den blot anderledes fordi parfumen (som flere og flere mennesker ironisk nok er allergiske overfor) overdøver lugten af f.eks. afføring – altså bittesmå partikler af selvsamme, som finder vej ind i næsebor og ned i lungerne.

Cleanaer luftrenseren udsender bittesmå, ladede partikler ’liquidions’, som møder lugtpartiklerne inden de finder vej ind i luftvejene og trækker dem ned på gulvet; hvor de bliver liggende! 

Gør noget effektivt ved lugt og drop parfumen! Cleanaer er testet af uafhængige institutioner og det er vist, at den effektivt fjerner lugte såvel som allergener fra støvmider og kæledyr, partikler fra luftforurening og støv, samt pollen, røg og bakterier fra luften – på toilettet, men også derhjemme, på kontoret, i venteværelset, o.s.v.. Cleanaer dækker et lokale på 80m³ på blot 5 minutter og er godkendt af det britiske allergiforbund (British Allergy Foundation).

Det er også vist, at Cleanaer reducerer antallet af mikroorganismer i luften og således kan reducere risikoen for infektioner. Foreløbige forsøg viser, at Cleanaer øjeblikkeligt uskadeliggør 70 % af partiklerne frigjort ved et nys. 

Om Copenhagen Clean Air Company: Vi startede op i København i 2009 og har fra starten arbejdet sammen med eksperter indenfor luftrensning i både ind- og udland. Vi synes, at markedet har behov for en leverandør der arbejder målrettet mod udfordringerne og som dækker de mange behov for løsninger der virker her og nu. Vi tilbyder løsninger hvor behovet for ren luft er en prioritet. Løsninger som er dokumenterede og således garanteret effektive.

http://www.cphcleanair.dk

Pressekontakt
Eric Ahrenkiel
26646462


Copenhagen Clean Air Company ApS
Ny Kongensgade 9, 3.
1472 København K
Danmark