Danisco A/S

Tine Rask Licht får Danisco Prisen 2010

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 13:45 CET

Hun får prisen for sin forskning gennem de seneste fem år inden for fødevarers og fødevareingrediensers effekt på tarmens mikroflora, og de deraf afledte effekter på menneskers sundhed.

Vi mennesker har 10 gange så mange bakterier i vores tarm, som vi har celler i resten af kroppen.I det senest årti er der sket en eksplosiv udvikling i forskernes måde at betragte tarmens mikroorganismer (også kaldet tarmens mikrobiota), og man er blevet klar over at mikrobiotaen på mange måder bør anses som et ekstra ’organ’: En del af vores krop.

Mere og mere forskning tyder på at tarmens mikrobiota har stor betydning for vores immununsystem og påvirker vores risiko for at udvikle diverse livsstilssygdomme.

En bedre forståelse for denne sammenhæng er essentiel for udviklingen af pre- og probiotiske produkter, og Tine Rask Licht har allerede placeret sig som en af Danmarks førende forskere inden for dette område.

Netop arbejdet med fødevarers påvirkning af bakterierne i tarmen (tarm-mikrobiotaen) har stor betydning for udviklingen af mad til fremtidens forbruger - et felt, der har Daniscos bevågenhed i kraft af selskabets udvikling af fødevareingredienser til den globale fødevareindustri med sundhedsfremmende fødevarer som et fokusområde.

Tine Rask Licht er 42 år. Hun fik sin PhD grad i 1997 inden for emnet mikrobiel økologi i tarmsystemet, og har siden arbejdet inden for dette felt.

Senest har hun opnået finansiering til opstart af et projekt omkring probiotiske bakteriers effekt på tarmen i samarbejde med Danisco.

Prisen blev overrakt i dag på FOOD Denmark Congress på Københavns Universitet Life på Frederiksberg i København.

Fotos kan hentes via Polfoto

For yderligere information:

Carl Johan Corneliussen, pressechef, tlf.: 32 66 29 26

Email: carl.corneliussen@danisco.com