Det Kriminalpræventive Råd

To indsatstyper har succes med at inddrage familier til kriminalitetstruede unge

Pressemeddelelse   •   Nov 18, 2016 07:59 CET

Familierådslagning, hvor flere familiemedlemmer og pårørende samles og selv finder løsninger sammen med den unge, har vist gode resultater. Familierne oplever en stor grad af selvbestemmelse og dermed også et større ansvar for at finde holdbare løsninger. Og den unge bestemmer selv, hvem der skal med til familierådslagningen.

”På familierådslagninger føler den unge sig hørt, og der viser sig mange gange at være ressourcer hos de pårørende, som kommunen ellers ikke ville få øje på”, siger Henriette Nobili Christiansen, projektleder i DKR og fortsætter: ”Møderne giver nye muligheder for at finde løsninger, der holder, og kan bringe den unge ind i en god udvikling”.

Forældre hjælper hinanden

Den anden indsats, som har vist lovende resultater, er Forældrenetværk. Her mødes seks-otte forældre, som har problemer med, at deres børn pjækker fra skole og måske hænger ud sammen sent om aftenen. Møderne bruges til at finde fælles løsninger på problemerne, og det styrker forældrene i deres rolle som forældre. Eller som en af forældrene fortæller om forældrenetværkets betydning: ”vi blev vores forældreansvar meget mere bevidst”. Forælderen fortsætter med at sige, at netværket har gjort det lettere at stille krav til barnet.

Begge indsatser tager fat om problemerne, før det har udviklet til gentagen kriminalitet hos de unge.

”I disse år ser vi mange eksempler på, at kommunerne i højere grad løser samfundsproblemer i samarbejde med borgere og lokalsamfund. Det er en positiv udvikling, som kan skabe bæredygtige og effektive indsatser. Denne kortlægning giver gode eksempler på, hvordan kommunerne kan samarbejde med familie og forældre om tidlige kriminalitetsforebyggende indsatser, som er lette at implementere og økonomisk overkommelig for kommunerne, siger Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden.

Om undersøgelsen

Begge indsatser er sammen med tre andre indsatstyper beskrevet i rapporten ”Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet”, som kortlægger danske og internationale studier udgivet mellem 2000-2015, der viser effekter af forskellige inddragende tiltag. Der er desuden foretaget en kvalitativ afdækning af danske erfaringer med de to indsatser igennem interviews med de to kommuner (Faaborg-Midtfyn og Furesø), som har erfaring med hhv. familierådslagning og forældrenetværk.

Kortlægningen er udført af KORA for TrygFonden og DKR som led i arbejdet med at finde virksomme metoder til at forebygge ungdomskriminalitet. Kortlægningen og en sammenfatning af den kan hentes gratis på dkr.dk.


TrygFonden og DKR

TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i Danmark ved bl.a. at engagere borgerne og ved at samle den aktuelt bedste viden og skabe ny viden om kriminalitet og forebyggelse, som styrker de professionelle i deres arbejde.


Yderligere information Henriette Nobili Christiansen, projektleder i DKR, tlf: 45 15 36 92, mail hnc@dkr.dk.


Fakta om de to indsatstyper

Forskerne fra KORA og praktikerne fra de udvalgte kommuner peger på nogle forhold, som kan betyde, at indsatserne gennemføres med størst mulig succes.

Familierådslagning

  • Familierådslagning er for alle og kan bruges i forhold til mange forskellige problematikker. Både forebyggende (jf. §11,3) og som led i en myndighedssag (§52 i Lov om Social Service).
  • En neutral koordinator – en uddannet ”samordner” – hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen. Samordneren er ikke ansat i kommunen, kender ikke sagen på forhånd og hentes ind til den specifikke opgave.
  • På et formøde med en socialrådgiver og samordneren peger familien og barnet/den unge på, hvem de vil have med i rådslagningen.
  • Oftest er der et udvidet netværk, man kan inddrage. I den udvidede familie er der både ressourcer og begrænsninger, som kommunen får et nyt og større indblik i.
  • Familierådslagningen begynder med, at en eller flere professionelle fra kommunen giver informationer og afklarer spørgsmål. Udgangspunktet skal være, at alle har fået samme viden.
  • Familierådslagningen skal tage den nødvendige tid, indtil familie og netværk er nået frem til en handlingsplan – uden de professionelles tilstedeværelse.
  • Opfølgende møder en eller to gange efter familierådslagningen gør det muligt at evaluere og evt. ændre i planen efter behov

Forældrenetværk

  • Mindst fire forældre deltager frivilligt og anonymt i forældrenetværksgruppen.
  • Facilitator er typisk en SSP konsulent med proceslederuddannelse. Det virker positivt på forældrene, at facilitatoren ikke er en del af de sociale myndigheder. De ønsker sikkerhed for, at det, de snakker om, ikke går videre til ”systemet”.
  • Forældrene bestemmer selv dagsordenen, og samtalerne er fortrolige. Deltagerne har tavshedspligt i forhold til de informationer, der udveksles på møderne.
  • Facilitatoren kan bidrage med viden om f.eks. det kommunale system, om rusmidler og ungdomskriminalitet osv. – uden decideret at rådgive eller vælge retning.
  • Ved ophør af forældrenetværket har forældrene mulighed for fortsat at kontakte facilitatoren om behov. Det betyder, at de ikke føler sig overladt til sig selv igen. 

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.