SHB Denmark

TONY HADLEY giver Esbjerg festfyrværkeri af hits

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2014 10:00 CET

Vi kender og elsker alle stemmen fra Spandau Ballet. Tag bare sange som "True”, "Gold”, "Only When You Leave”, "Through the Barricades”, "Be Free with Your Love”. Vi kunne blive ved…. 

Tony Hadley blev helt fra starten af 80’erne kendt som frontfigur i årtiets nok mest musikalske og elegante band Spandau Ballet. Gruppen blev på kort tid de ypperste ambassadører for den bølge af New Romantic artister, som med overlegen musikalitet og storladne melodier dominerede hitlisterne i første halvdel af 80’erne

Sikkert er det, at der er dømt fest og syng med når TONY HADLEY of SPANDAU BALLET gør BILLY IDOL og BLONDIE følgeskab i Vognsbølparken Esbjerg lørdag 14. juni. Han har hele viften af Spandau Ballet hits med på scenen. Federe kan det ikke blive!

Mere om Tony Hadley på www.tonyhadley.com

ET ORGIE AF JAM-BANDS

Fredag 13. juni står scenen i Vognsbølparken - traditionen tro - til rådighed for nogle af Danmarks ypperste jam-bands. I år vil vi kunne nyde ROBBIE WILLIAMS JAM (Robbie Williams), GNR JAM (Guns ’N Roses), BEST OF BOWIE (David Bowie), og ikke mindst A RUSH OF COLDPLAY (Coldplay).

90’ERNE RUNGER I SKOVEN

Festen bliver bestemt ikke ringere af dét, som Esbjerg Rock Festival i 2014 serverer i skyggen af Vognsbølparkens bøgetræer. Kulissen kan ikke blive hyggeligere, når vi gi’r den gas til nogle af 90’ernes festligste danske artister. I år vil vi kunne danse til Daze, Diskofil, Julie Blå Øjne og også Whigfield. DJ’s er også på programmet, blandt andre Charlotte Vigel (kendt som Tiggy) og 90’ernes kendte komiker og tv-vært Jacob Wilson.

Om Esbjerg Rock Festival:

Esbjerg Rock Festival finder i 2014 sted fredag 13. juni og lørdag 14. juni i Vognsbølparken i Esbjerg. Navne er BILLY IDOLBLONDIETONY HADLEYROCAZINO med flere. Festivalens byder også på Danmarks fedeste firser-fest i ELDORADOTELTET, mens der diskes op med 90’er hits live i 90’S JOYRIDE. Om fredagen byder festivalen på nogle af Danmarks ypperste jam-bands. 

Billetter på www.esbjergrockfestival.dk.

Yderligere oplysninger: 

Søren Højberg, Esbjerg Rock Festival

tlf. 7513 4000

www.esbjergrockfestival.dk

facebook.com/esbjergrockfestival

twitter.com/esbjergrock

instagram.com/esbjergrockfestival

#erf14