TSM A/S

Trådløse sensorer til fugtigheds-, temperatur- og CO2 måling

Pressemeddelelse   •   Okt 27, 2010 10:18 CEST

EE240 serien fra E+E Elektronik er en række nye højkvalitetssensorer for trådløs måling af klimaparametre som fugtighed, temperatur og CO2. Hver transmitter kan tilsluttes op til tre intelligente sensorer, der fungerer uafhængigt af hinanden og som kan skiftes under drift (hot swap).

Måleproberne monteres direkte på transmitteren eller op til 10 meter fra sensoren via mellemkabler. Når en sensor skiftes er den kalibreret ved installation, idet kalibreringen ligger i selve sensoren.

E+E Elektronik's trådløse sensorer er således velegnet til industrielle applikationer, hvor der er krav om rutinemæssig kalibrering, uden at driften i øvrigt påvirkes.

Måleresultaterne kan aflæses direkte på transmitterens display eller fjernaflæses via en standard webbrowser.

Basestationen har en digital Ethernet interface for sikker kommunikation med netværket og analyse af måledata. Den indbyggede webbrowser gør det nemt at konfigurere det trådløse netværk fra en hvilken som helst pc uden at installere speciel software. Basestationen har desuden fire analoge udgange for tilslutning til andet proceskontroludstyr i virksomheden.

Med EE240 sensorsystemet kan der opbygges et målesystem med op til 500 transmitterstationer uden installation af kabler. Ud over den fleksibilitet der opnås med et trådløst målesystem, er al kommunikation sikret ved kodet transmission.

E+E's trådløse sensorer har tæthedsklasse IP65 for installation i krævende indendørs og udendørs miljøer. Netværket kan forsynes med trådløse routere for udvidelse af netværket eller for at kompensere for dårlige transmissionsforhold.

Foto's kan downloades her:

http://tsm.dk/images/presse/fuehler.jpg

http://tsm.dk/images/presse/senderundbase.jpg

Kontakt Flemming Bøge hos Hans Buch A/S for yderligere information.

Tlf. 43 68 52 36, fb@hansbuch.dk