Modulo Systems

Tyveri af elektronikaffald

Pressemeddelelse   •   Jan 19, 2017 15:29 CET

Ifølge Ingeniøren har Danmark igennem længere tid været plaget af tyveri af især elektronikaffald fra bla. baggårde og etageejendomme. Tyverierne medfører at der skal ryddes op efter tyvene, da de ofte hælder det hele ud på jorden og kun tager det der er værdi i for dem.

Modulo Systems har udviklet et fleksibelt modul-element på 12 m2 med plads til 9 fraktioner, der ikke fylder mere end 4 x 3 meter og som sikrer dit affald mod tyveri- da affaldet er indkapslet i et betonelement med tyverisikrede dobbelte ståldøre. Elementet er udført med indkasthuller så affaldet kan sorteres udefra, og indkastes ned i containerne der er opstillet inde i modulet.

Elementet har plads til de mest typiske fraktioner, nemlig: Pap, Papir, Glas, Plast, Elektronik, Jern samt Batterier og Lyskilder (Pærer)

Modulo Systems producerer, designer og projekterer samt opstiller genbrugspladser i standardmoduler. Konceptet for genbrugspladserne er fransk, opfundet af Modulo Beton, og har vundet stor udbredelse i Frankrig og Belgien. I Danmark, Norge og Sverige opstilles der i disse år nu også en række genbrugspladser af denne type.

Idet denne type genbrugsplads er udviklet som et standardkoncept, sparer kommunen en stor del af omkostningerne til projektering og får samtidig en hurtig etableringstid.

Skulle der være behov for at udvide eller flytte genbrugspladsen, kan modulerne udbygges efter ”Legoklods-princippet” eller flyttes til en anden plads. Den korte projekterings- og etableringstid kommer borgerne til gode, idet kommunen sparer tid i processen fra beslutning om etablering til den færdige genbrugsplads står klar til ibrugtagning.

Foruden rådgivning om og nøglefærdige, modulbaserede genbrugspladser fører virksomheden et omfattende tilbehørsprogram, lige fra specialmoduler til skilte og containerunderlag.