Wonderful Copenhagen A/S

Udenlandske studerende skal brande Danmark

Pressemeddelelse   •   Nov 19, 2010 10:08 CET

35 internationale studerende er i Danmark for bl.a. at lære om dansk kultur. Formålet er, at få dem til at brande Danmark i deres hjemland.


Ungdomskorpset, Youth GWA (Goodwill Ambassador), er i begyndelsen et et-årigt pilotprojekt, men det forventes at projektet fortsætter, så Danmark får flere hundrede unge ambassadører til at markedsføre os rundt omkring i verden.

Overvældende interesse
180 unge har søgt om at blive frivillig ambassadør, men der var kun plads til 35 i denne omgang. I løbet af efteråret skal de 35 bl.a. besøge Dansk Arkitektur Center og Skuespilhuset, og de skal diskuterer dansk demokrati og velfærdsstaten med Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre.

Flere unge, højtuddannede til landet
Projektet udspringer af et ønske om at tiltrække flere unge højtuddannede og skabe opmærksomhed om mulighederne i Danmark.

- Programmet giver de unge et enestående indblik i dansk kultur, samfund, universitetsliv og erhvervsliv, fordi de kommer helt tæt på en række profiler på de enkelte områder (...) Forventningen er, at vores ungdomsambassadører på kort sigt tiltrækker flere internationale studerende til Danmark (...), siger sekretariatsleder i GWA, Morten King-Grubert.

Projektet er startet med baggrund i det eksisterende Copenhagen Goodwill Ambassador Corps, GWA, der består af 75 udlandsdanske erhvervsledere. Initiativet til Youth GWA er søsat af Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen sammen med Styrelsen for International Uddannelse med støtte fra Karl Pedersen & Hustrus Industrifond administreret af DI. Samtidig indgår Københavns Universitet, CBS og DTU som partneruniversiteter.