Løkken Klit Camping og Hytteby

Ugh-ugh…! Børne-indianere på krigsstien tager på camping

Pressemeddelelse   •   Jun 17, 2011 14:53 CEST

”Vi håber, at vi kan gentage sidste års mega-succes med indianer-temaet. Alle der var på camping var ovenud begejstrede. Først og fremmest børnene, dernæst deres forældre, men også vores medarbejdere havde en fantastisk uge. Det gør vi gerne igen og slår ”tipi’en” op for alle aktiviteterne i uge 27”, siger Kurt Lemvard fra Løkken Klit Camping og Hytteby. Han understreger, at medarbejderne er dybt engagerede i at gøre indianer-ugen uforglemmelig for børnene, således de får en "fed" campingferie.

Indianer-udstyret i orden…
Det starter mandag morgen, hvor børnene laver deres egne indianerdragter, som de kan bruge hele ugen. Indianere har selvfølgelig også en totempæl, og derfor får denne børnevenlig campingplads besøg af en rigtig træskærer, der hjælper med at udforme en ny og spændende træudskæring, som sammen med totempælen kan være stammens faste samlingspunkt. Der ud over byder ugen på indianer-skattejagt, ansigtsmaling, fremstilling af smykker og våben, stjerneløb og OL. Indianer-campingpladsen får også besøg af heste, som børnene kan blive trukket rundt på.

Fredag besøger en ægte indianer børnene og sammen med campingpladsens øvrige camping-værter indstuderer og øver de et rigtigt indianer-show med dans, musik og indianer-rytmer. Selve indianer-showet, hvor alle børn har lejlighed til at deltage aktivt, opføres for alle pladsens gæster.

Børnenes campingplads
Løkken Klit Camping og Hytteby er kendt som pladsen, der gør alt for sine børne-gæster og er en meget moderne campingplads med store hytter. ”Vores erfaringer er, at når børnene har det sjovt og tiden flyver af sted, så har forældrene det også rart. De slapper af og hygger sig velvidende, at deres børn nyder campingferien i selskab med andre børn og pladsens medarbejdere, der hjælper børnene på vej”, forklarer Kurt Lemvard. Ud over indianer-temaet har Løkken Klit Camping og Hytteby masser af andre aktiviteter for børnene – herunder camping med badeland med et 300 m2 stort udendørs badeland med opvarmet vand, bølger, vandrutsjebane, børnebassin og super moderne badefaciliteter.

Løkken Klit Camping og Hytteby er en meget stor og børnevenlig campingplads. Her kan man både bo som fastliggervintercamping eller blot som almindelig turist.

Der er også mulighed for en kombination af en tur i fårup sommerland camping og sjov ude i skoven.