Dild & Mand IVS

Undersøgelse afslører: Unge, der trives dårligt i hjemmet, er mere tilbøjelige til at dele nøgenbilleder

Pressemeddelelse   •   Feb 13, 2019 17:47 CET

En ny undersøgelse, foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at unge, der har problemer på hjemmefronten, er mere tilbøjelige til at dele nøgenbilleder end de unge, som ikke døjer med udfordringer i hjemmet.

Hvis du er et ungt menneske i alderen 15-25 år, og du trives dårligt i hjemmet, er der større risiko for, at du har, eller at du kommer til at dele et nøgenbillede, end hvis alting ånder fred og idyl på hjemmefronten.

Dette viser en nyligt afsluttet undersøgelse, som er foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Undersøgelsen afslører blandt andet, at andelen af unge, der deler nøgenbilleder, er markant større blandt de unge mennesker, som døjer med problemer i hjemmet.

29 % af de adspurgte drenge i undersøgelsen, som ikke trives godt på hjemmefronten, har i løbet af de sidste 12 måneder delt et billede af seksuel karakter, mens procentsatsen hos piger er 28 %.

Procentsatserne er væsentlig lavere hos de unge, der trives godt i hjemmet. Her er det kun 19 % af drengene og 17 % af pigerne, som har delt et eller billeder af seksuel karakter inden for de sidste 12 måneder.

En mulig forklaring er, at de unge søger bekræftelse

Jesper Nørskov Jensen, som er medejer af Temptations.dk, der hjælper danskerne med at få et sjovere og mere sikkert sexliv udtaler:

”Man forestiller sig, at de unge, som trives dårligt derhjemme, savner bekræftelse, og bekræftelse kan de fremprovokere ved at dele et privat og intimt billede – enten af dem selv eller af andre. Det er mit bedste bud på en forklaring. Der er som sådan ikke noget i vejen med at dele frække billeder, hvis modtageren er med på den. Problemet opstår, hvis modtageren ikke er til at stole på og vælger at dele billedet med andre uden afsenderens tilladelse eller accept. Hos os forsøger vi at hjælpe danskerne til at få et sjovere og mere sikkert sexliv, og deling af nøgenbilleder og hævnporno er områder, vi kommer til at have en del fokus på i den kommende tid, fordi så mange unge mennesker kommer galt afsted inden for det felt. Det er et ømtåleligt område, og vi ønsker ikke at være belærende, men vil forsøge at indtage en oplysende tilgang. Forhåbentligt kan vi hjælpe med at sænke antallet af negative sager i fremtiden.”

Selvskadende unge mennesker er også mere tilbøjelige til at dele nøgenbilleder

Der ses en række tegn i undersøgelsen på, at unge, der kæmper med psykiske udfordringer, er væsentligt mere tilbøjelige til at dele frække billeder end de unge, som ikke tumler med udfordringer af psykisk karakter.

Blandt andet viser undersøgelsen, at unge, som har udøvet selvskade, er væsentligt mere tilbøjelige til at dele billeder af seksuel karakter end de unge, som ikke har skadet sig selv.

På drengesiden har hele 35 % af de adspurgte, som har udøvet selvskade, delt et billede af seksuel karakter, mens andelen hos pigerne er 33 %.

Hos de drenge, der ikke har begået selvskade, er det blot 18 %, som har delt et billede af seksuel karakter, og andelen hos pigerne er endnu lavere, nemlig 14 %.

Dild & Mand ejer adskillige hjemmesider, der løser problemer for danskerne, heriblandt temptations.dkbiopejs-eksperten.dkbabyhelp.dk.