Ministeriet for Børn og Undervisning

Undervisningsministeren gæster Djursland

Pressemeddelelse   •   Okt 25, 2010 11:11 CEST

Der er fokus på uddannelsespolitiske tiltag, når undervisningsminister Tina Nedergaard besøger Djursland den 25. oktober.

Undervisningsminister Tina Nedergaard besøger sammen med uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen (V) forskellige uddannelsesinstitutioner på Djursland. Besøget foregår den 25. oktober. Ministeren får mulighed for at se eksempler på, hvordan Norddjurs og Randers kommuner har arbejdet med uddannelsespolitiske tiltag.

Øget samarbejde

Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Undervisningsministeren peger på, at et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne kan være med til at nå den ønskede målsætning.

"Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne arbejder sammen i lokalområdet. I Norddjurs Kommune har man arbejdet med at oprette campus og udveksle kompetencer, og derfor glæder jeg mig til at besøge dem og se, hvordan de håndterer udfordringerne," siger Tina Nedergaard.

Ud over fusionerne vil besøget have fokus på specialundervisning i folkeskolen og erfaringer med sekstimers skoledag i de yngste klasser.

Djurslandsdagens program

  • Kl. 11.30 - 13.20: Viden Djurs, campusområdet i Grenå
  • Kl. 13.30 - 14.45: Læse-sprogcentret, Vestre Skole, Grenå
  • Kl. 15.40 - 17.00: Nørrevangsskolen, Randers

Kontakt

Mads Jensen
Pressechef
majen3@uvm.dk
Tlf. 3392 6329 / 2097 9938