Region Syddanmark

Vækstcentret skyder væksten i gang i grænseregionen

Pressemeddelelse   •   Feb 08, 2011 06:19 CET

På konferencen vil styrkepositionerne på begge sider af den dansk-tyske grænse blive præsenteret og debatteret. Styrkepositionerne er et resultat af en gennemført analyse.  Målet er at påbegynde en diskussion om, hvad grænseregionen skal satse på for at sikre vækst og tiltrække arbejdspladser. Dette arbejde skal munde ud i en strategi, der gør det lettere at profilere regionens styrker over for erhvervsliv og investorer fra hele Europa.

Ministerpræsident Peter Harry Carstensen, Slesvig-Holsten, og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst, vil præsentere styrkepositionerne på konferencen. Samtidig vil de lægge op til efterfølgende workshops med deltagelse af erhvervsfolk, borgmestre og embedsmænd, som hver især får mulighed for at give deres input til den videre proces. 

Det er første gang, man forener og samler eksisterende erhvervs- og vækststrategier fra hele Slesvig-Holsten og Region Syddanmark, så alle fremadrettet trækker i samme retning.

Målet er at sikre, at alle lokale og regionale aktører - såvel offentlige som private - bliver enige om, hvad området skal markedsføre sig på for at takle globaliseringens udfordringer. 

I det daglige bliver det det nyetablerede projekt "Vækstcentret/Wachstumszentrum" med base i Bov, der skal sikre organisering og fremdrift i arbejdet, ligesom centret skal hjælpe med at sikre midler til at udvikle landsdelen.

Arrangementet finder sted torsdag den 10. februar, kl. 10-15 i Akademie Sankelmark, 9 km syd for Flensborg (tæt på motorvejen).

Pressen er velkommen til at deltage i hele konferencen. Der vil være pressemøde fra kl. 11.45-12.30 med efterfølgende mulighed for individuelle interviews.
Allerede kl. 9.30 åbner en markedplads/messe med præsentation af nogle af de nye ideer, vi skal leve af i fremtiden.

Fakta om Vækstcentret
"Vækstcentret - Succes for den danskt-tyske region" er navnet på det INTERREG-projektet, der tidligere gik under navnet "Projekt Success".
Vækstcentret holder til i lokaler i det tidligere Bov Rådhus. Det dansk-tyske udviklings- og markedsføringsprojekt har netop ansat Stephan Kleinschmidt som chef for sekretariatet og dets tre medarbejdere.

Yderligere information

Leadpartner :
Region Syddanmark: Kommunikationsdirektør Søren Braun, telefon +45 29 20 18 70

Projektsekretariat:
Interim projektleder: Jonas Groes, telefon +45 51 58 28 40
Projektchef: Stephan Kleinschmidt, telefon +45 51 42 23 21

Projektpartnere
EA Nord GmbH: Geschäftsführer Dr. Klaus Matthiesen, telefon: + 49 461 - 99 92 22
KielRegion GmbH: Geschäftsführerin Janet Sönnichsen, telefon: +49 431 - 53 03 55 14
Region Syddanmark: Fuldmægtig Stefan Seidler, telefon: +45 29 20 20 01