Forlaget ABZebra

Valmue-blog eller humoristisk tegneserie…

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2011 07:01 CET

”Lav en blog, få dit budskab om jeres eventyr, tekster, oversættelser ud i verden”. Dette var beskeden til Regitze Schmidt på hendes sidste business-netværksmøde.

Hun gik i tænkeboks. For der var et utal af dygtige mennesker, der bloggede omkring hendes spidskompetencer - tekster, nyhedsbreve og public relations. Havde hun overhovedet mulighed for at nuancere denne form for blogging – og noget helt andet - var det hendes medie?

Regitze har begået sig i medieverdenen i en menneskealder, så tankerne gik i ring. 
Skulle hun gå ind i dette bloggingunivers – og kunne hun – på samme niveau som yngre bloggere, der har fået denne form for kommunikation ind med modermælken?

Valmuen, der beskriver kvindeliv, har eksisteret i et par år, og den blev hendes redning. Valmuen, der i få, enkle streger kan opridse en situation med en humoristisk undertone. 
Regitze Schmidt besluttede at gøre som mange andre, men gøre det på sin helt personlige måde. Derfor oprettede hun en Valmue-blog.

Her vil hun dagligt skildre en episode i et kvindeliv - alt fra fødsel til død, fra kaos til livsglæde, politik, børn, mænd og meget andet.

En moderne tegneserie i blogform skildret af en kvinde, for kvinder – og mænd skal være velkomne til at læse med og blive klogere på kvindeuniverset.

Regitze håber på god dialog og via kommentarerne på sitet at blive inspireret til endnu flere rammende og humoristiske vignetter.

http://abzebra.dk/?id=blog&channel=1108

Pressekontakt
Regitze Schmidt
51502881


ABZebra & Alt-i-tekst
Lergraven 5
3140 Ålsgårde
Danmark