Epson Danmark

Verdens første kontorsystem, som producerer nyt papir af papiraffald

Pressemeddelelse   •   Dec 04, 2015 13:12 CET

Epson har udviklet det, man anser for at være verdens første kompakte kontorsystem, der producerer nyt papir af papiraffald på kontoret, uden at der kræves vand under processen. Dermed ændres hele papircyklussen. Systemet hedder PaperLab og makulerer gamle dokumenter sikkert og laver dem til nyt papir.

PaperLab vil kunne producere papir i forskellige størrelser, tykkelser og typer - fra almindeligt kontorpapir og visitkort til farvepapir og endda med duft.

Som en af verdens førende virksomheder inden for print har Epson længe været optaget af, hvad virksomheder gør med deres papir og print. Det er baggrunden for den nye teknologi, der ændrer hele papirets cyklus. Med PaperLab bestræber Epson sig på at give papiret ny værdi og opfordrer til genbrug.

En prototype af PaperLab blev demonstreret i Tokyo den 10. og 12. december 2015 på Tokyo Big Sight (Tokyo International Exhibition Center). PaperLab vil blive sat i produktion i Japan fra begyndelsen af 2016 og forventes introduceret på verdensplan på et senere tidspunkt.

Læs mere om PaperLabs funktioner: http://global.epson.com/newsroom/2015/news_20151201.html

Specifikationer (på engelsk):

Name The PaperLab office papermaking system
Dimensions (w x d x h) 2.6 x 1.2 x 1.8 meters (excluding projecting parts)
Paper production speed 14 sheets per minute (A4 sheets)
Paper that can be produced Sizes: A4 & A3Types: Office paper, business card paper, and other paper of various thicknesses. Color paper (cyan, magenta, yellow, and colors formed by mixing these colors).
Paper that can be recycled Ordinary copy paper (A4 & A3)
Commercialization 2016


NOTE: Bemærk, disse specifikationer er for et produkt, der stadig er under udvikling, og der kan derfor forekomme ændringer.

Epson er en globalt førende og innovativ producent med fokus på at overgå brugernes forventninger med løsninger til forskellige markedsområder som kontor, hjem, forretning og industri. Epsons produktudbud strækker sig fra inkjetprintere, printersystemer og 3LCD-projektorer til industrirobotter, smart glasses og sensorsystemer og er baseret på originale kompakte og energibesparende præcisionsteknologier.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 73.000 medarbejdere i 94 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i.
http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.700 ansatte i regnskabsåret 2013 en omsætning på 1.517 mio. EUR.
http://www.epson.eu