Gorenje+

Verdens første opvaskemaskine med plads til 17 kuverter fra Gorenje+

Pressemeddelelse   •   Okt 02, 2012 08:43 CEST

Plus for helt op til 17 kuverter! Gorenje+ sortimentet omfatter en ekstra stor opvaskemaskine med ekstra god plads. Tre kurve gør det muligt at vaske helt op til 17 kuverter ad gangen. Maskinen har et nyt indvendigt layout med praktisk placering af spulearme i 86 centimeters højde. Selv maskinen med standardmål kan vaske helt op til 16 kuverter på én gang. Gorenje+ opvaskemaskiner leverer et fremragende vaskeresultat og grundig skylning.

Steel+ Vitale dele fremstillet i stål

Plus for lang levetid! De otte centrale dele på Gorenje+ opvaskemaskiner er fremstillet i rustfrit stål af høj kvalitet. De omhyggeligt udvalgte materialer går ikke kun igen i kabinettet og kurvene, men også i varmelegemet, spulearmene, kar, filtre, spuleenheden til overkurven og endda i opvaskemaskinens fod. Kvalitetsstål forlænger opvaskemaskinens levetid, som yderligere understøttes af standardgarantien for Gorenje+ hvidevarer.

Power+ Markant forbedret effektivitet med to dyser

Plus for vand, som når helt ud i hjørnerne og klarer selv det mest snavsede service! Gorenje+ opvaskemaskiner har spulearme på hele ni niveauer! De dirigerer og spreder vandet og sikrer optimal vaskekraft på alle niveauer og i alle kurve. Bage- og stegeentusiaster vil sætte pris på den særlige zone til vask af bageplader og forme, som effektivt fjerner fastgroede madrester. Spulearmenes layout leder vand ud i alle hjørner af maskinen og giver et enestående vaske- og skylleresultat.

LED+ Klart overblik i blåt, rødt og grønt

Plus for total kontrol med betjeningen af opvaskemaskinen! Særlige LED-indikatorer nederst i lågen til opvaskemaskinen viser løbende opvaskeprogrammets aktuelle status. Et blåt lys viser, at programmet lige er startet, og at det er muligt at sætte yderligere service i maskinen uden at forringe det endelige vaskeresultat. Et rødt lys viser, at opvaskemidlet er blevet tilsat. På dette trin er det ikke længere muligt at afbryde vaskeprogrammet eller indsætte yderligere service. Et grønt lys viser, at vaskecyklussen er fuldført. Afslutningen af programmet markeres også med et kort bip. Den grønne indikator fortsætter med at lyse i to timer. LED-indikatorer er særdeles energivenlige og har en lang levetid. De gør det ikke blot lettere at styre vaskeprogrammet, men advarer også om eventuelle fejl. En blinkende rød indikator viser f.eks., at der er fejl i vandindløbet eller -udløbet, eller at der er en utæthed.

Shine+ Helt tør opvask

Gorenje+ opvaskemaskiner er forsynet med en imponerende patenteret løsning for at tørre opvasken fuldstændig og give den en perfekt glans. Når opvaskecyklussen er afsluttet, åbnes opvaskemaskinens låge automatisk og gradvist i to trin. Først åbnes den kun så meget, at den overskydende damp kan komme ud. Efter 20 minutter åbnes lågen med yderligere nogle centimeter. Denne innovative funktion er en meget brugervenlig løsning, da opvaskemaskinen allerede er åben, når du er klar til at tømme den, og opvasken er kold nok til, at man kan håndtere den.

Dry+ Helt nyt tørresystem

Plus for fremragende resultater selv med plasttallerkener og færre materialer i maskinen! Glem alt om irriterende dråber og kondensdannelse. Aktiv tørring anvender et særligt system til ventilation og bortledning af fugt og giver enestående resultater.

Eksklusive Gorenje+ hvidevarer bygger på omfattende brugererfaring og design og tilbyder et bredt udvalg af førsteklasses hvidevarer til tilberedning, køling og opvask.