Goodyear Dunlop Danmark

Version 2.0 af Fuel Calculator hjælper flåderne med yderligere brændstofbesparelser og reduktion af CO2-udslip

Pressemeddelelse   •   Aug 07, 2012 08:00 CEST

Goodyear Dunlop har opgraderet den gratis kalkulator til beregning af brændstofeffektivitet, som blev lanceret i februar 2012.  Blandt forbedringerne i den nye version er EU's dækmærkningsklasser, opdaterede data, flere lastbilkonfigurationer og flere sprog.

Kalkulatoren blev lanceret for at hjælpe flåderne med at vurdere den effekt som valg af dæk, aerodynamiske hjælpemidler og andre ændringer kunne få på brændstofforbrug og CO2-udslip.  Det giver transportcheferne mulighed for at 'konfigurere' deres køretøjer på computeren og beregne den effekt, ændringerne vil få på deres brændstoføkonomi og CO2-udslip.

Klassificeringen af brændstofeffektivitet på den ny EU-dækmærkat, som indføres i november, kan nu indregnes og give en mere nøjagtig sammenligning af dæk.  Udover de fem køretøjskonfigurationer, der er vist tidligere, indeholder den nye version yderligere 3 akslet forvogn  (6x2) og treakslet trailer med 44 tons totalvægt. Kalkulatoren, som findes i en engelsk og en hollandsk version, kommer også på fransk, spansk og portugisisk meget snart.

Det har aldrig været lettere at bruge kalkulatoren.  Kalkulatoren findes på www.fleet-calculator.eu, og når du har logget ind, viser websitet symboler for køretøjet, aerodynamiske hjælpemidler, dæk og chauffør modul.  I køretøjssektionen kan der vælges syv køretøjstyper, og derefter kan der vælges operationsområde, kilometertal og brændstofudgifter.  Den næste sektion er aerodynamiske hjælpemidler, hvor der kan vælges forskellige typer.  Den tredje sektion er dæk, og her vælges dækmærkeklassifikation, kilometertal og omkostninger.  Endelig giver chaufførsektionen mulighed for at vælge uddannelsesniveauet.  Når disse muligheder er valgt, kan der downloades en pdf med resultaterne.  Resultaterne viser de aktuelle driftsomkostninger i euro uden de brændstofbesparende foranstaltninger så vel som resultaterne efter indregningen af de valgte foranstaltninger.  Disse vises som:

-          Nettobesparelser pr. år

-          Årlig reduktion af CO2 i kg

-          Årlig brændstofbesparelse i liter

-          Brændstofbesparelse pr. 100 km

Kalkulatoren stilles gratis til rådighed for flådeoperatører og alle andre interesserede.

Du finder brændstofkalkulatoren på www.fleet-calculator.eu

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 70.000 personer og producerer sine produkter på mere end 60 fabrikker fordelt på 25 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.