Vestas Wind Systems A/S

Vestas' vision vind, olie og gas på vej til at blive en realitet

Pressemeddelelse   •   Sep 29, 2010 08:10 CEST

”Det er en meget glædelig, at den danske regerings klimakommission anerkender vindkraftens potentiale som det bærende element i den fremtidige energiforsyning. Et sådant budskab kan Vestas bestemt bruge og vise omverden, at tanke kan omsættes til handling. Det støtter Vestas' vision om, at vind er en energiressource, som er lige så pålidelig som olie og gas. Den forurener bare ikke, og så har vi uendelige og gratis ressourcer,” siger koncernchef i Vestas Ditlev Engel i en kommentar til kommissionens rapport.

Her slås det fast, at Danmark kan få en fossilfri energiforsyning inden for en overskuelig fremtid. For det andet bekræfter den, at vindkraft er moderne og konkurrencedygtig teknologi, og at det i Danmarks tilfælde vil være bedst samfundsøkonomisk at gå efter en fuld udnyttelse af de danske vindkraftressourcer. For det tredje peger Kommissionen på, at overgangen til vedvarende energi er en økonomisk og teknologisk overkommelig opgave, når olie- og gasressourcerne i Nordsøen alligevel løber ud.

”Hvis den danske regering vælger at følge Klimakommissionens anbefalinger, vil det bidrage positivt til at fastholde Danmark som førende inden for teknologiudviklingen på vindkraftsområdet og sende et meget klart og vigtigt signal til andre lande, at vind bliver en bærende energikilde for vores fremtidige udvikling. Ligeledes vil dette give god mulighed for at konsolidere Danmarks ry som laboratorium for nye grønne og CO2-frie teknologiløsninger, som der er så stor global interesse for,” siger Ditlev Engel.

Kontaktdetaljer: Vestas Wind Systems A/S Peter C. Brun, Senior Vice President, Group Governmental Relations Tlf. 9730 0000

For mere information om Vestas, besøg venligst vestas.com. Billeder og video til fri afbenyttelse findes på vestas.com/broadcast.

Vedhæftede filer:
100928-vws_pr_dk-03.pdf