Dagrofa

Vestegnen får kæmpe discountbutik

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2016 10:01 CET

Discountkæden KIWI føjer endnu en butik til i stordiscountformatet KIWI+. Den 26. november åbner kæden godt 1.400 m2 kæmpe discountbutik i Brøndby Strand.

Med åbningen af en ny butik i stordiscountformatet KIWI+ i Brøndby Strand har discountkæden KIWI nu otte af de særlige butikker, hvor areal, sortiment og hyldemeter overstiger det, forbrugerne normalt kender fra discountsektoren. Samtidig fortsætter kæden ekspansionen af butiksnettet, hvor KIWI bare i år har åbnet 11 butikker rundt om i landet.

I Brøndby Strand har KIWI overtaget lokalerne fra Prima Lavpris, der før havde til huse på adressen Brøndby Strand Centrum 42. Men ikke nok med det, godt 30 af de 40 ansatte i butikken er også velkendte ansigter for de lokale handlende.

”Åbningen markerer KIWIs ankomst til et nyt område på den københavnske vestegn. Her kan vi nu glæde forbrugerne med discount med omtanke i form af stærke, lave priser på økologi og de sunde varer. Vi er rigtig glade for, at vi lægger fra land med så mange erfarne og dygtige folk. KIWI+ har ekstra meget at byde på, og åbningen i Brøndby Strand er endnu et skridt på vejen mod at udbrede konceptet i stadig flere dele af landet”, siger Carsten Hansen, kædedirektør i KIWI.

På dagen den 26. november vil butikschef Jan Mauritsen åbne dørene til den nye butik på slaget 9.00. Til de morgenfriske tilbudsjægere vil der være morgenbrød og kaffe fra kl. 8.00. Åbningen skyder en stor tilbudsuge i gang, hvor de handlende kan se frem til et væld af fristende åbningstilbud.

Ud over det ekstraordinært store sortiment af dagligvarer til discountpriser byder KIWI+ Brøndby Strand også på friskbagt håndværksbagerbrød fra GuldBageren, dansk kvalitetskød fra Himmerlandskød og mange gode vine fra Laudrup Vin, som KIWI har et eksklusivt samarbejde med. Derudover kommer KIWIs indsats for billigere sunde varer, hvor alle kunder med et KIWIkort får 20 procent rabat på frugt og grønt - også det økologiske.

Yderligere information

Kontakt kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, e-mail carsten.hansen@kiwi.dk

Om KIWI

KIWI er discount med omtanke - danskernes grønne, sunde discountbutik. Der er i dag 102 KIWI discountbutikker herhjemme – herunder Danmarks største discountbutikker i KIWI+ konceptet. KIWI er den førende dagligvarekæde, når det kommer til energi- og miljøvenlige butikker. I januar 2015 blev KIWI den første discountkæde i Danmark til at få tildelt Svanemærket. KIWI er i dag den dagligvarekæde, som har flest svanemærkede butikker. KIWI er ejet af Dagrofa og beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere. Som et særligt tilbud i discountmarkedet har KIWI et fordelsprogram, KIWIkortet, hvor kunderne bl.a. får 20% rabat på al frugt og grønt. Læs mere på www.kiwi.dk.

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 20 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 16.500 ansatte. Koncernen består i dag af butikskæderne MENY, KIWI, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.