Dild & Mand IVS

Vi har ramt det højeste antal enlige i Danmark nogensinde

Pressemeddelelse   •   Feb 13, 2019 17:39 CET

Danmarks Statistik har netop publiceret en undersøgelse, der viser, at antallet af enlige er det højeste i alle de år, Danmarks Statistik har foretaget undersøgelsen. Første år var i 1986. Undersøgelsen viser tilmed, at der er væsentlig flere enlige kvinder end mænd.

Siden 1986 har Danmarks Statistik hvert år udgivet en undersøgelse, der blandt andet viser antallet af enlige i Danmark. Antallet af enlige i den nyeste undersøgelse, som blev publiceret i begyndelsen af 2019, er rekordhøjt og det højeste tal nogensinde.

Helt præcist var antallet af enlige i 2018 1.189.020, hvilket var 7.830 flere end året forinden.

Kigger man på data fra samtlige år, undersøgelsen er blevet lavet, vil man se, at antallet af enlige danskere har været stigende hvert eneste år, og i 2018 nåede det altså ny rekordhøjder.

1.189.020 lyder sikkert som et stort tal for rigtig mange, men rent faktisk er det samlede antal singler i Danmark med garanti endnu højere.

Tallet fra den netop publicerede undersøgelse inddrager nemlig kun de enlige, der enten bor selv eller sammen med sine børn. Alle de enlige, som bor sammen med andre voksne, er derfor ikke medtalt i undersøgelsen.

Den nyeste undersøgelse, der kortlagde det samlede antal singler i Danmark, er fra 2016, og på daværende tidspunkt var der i alt omkring 1,6 millioner singler i Danmark. Det betyder, at en 1/3 af befolkningen altså er singler.

Flest kvindelige enlige

Den netop publicerede undersøgelse afslører en markant forskel på antallet af mandlige og kvindelige enlige.

Helt præcist var der i 2018, ifølge undersøgelsen, 541.301 enlige kvinder, mens der var 481.730 enlige mænd.

Udvikling står i kontrast til samfundsmæssig udvikling

Med tanke på det voksende udbud af datingservices, vi har set de sidste 10-20 år, kan det virke en smule absurd, at antallet af enlige blot er steget og steget.

Umiddelbart skulle man jo tænke, at de mange nye fremkomne datingmuligheder ville have gjort det lettere at finde kærligheden, men noget tyder på, at det modsatte har været tilfældet.

Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou, der sammen driver findenkaereste.dk, hvor danskerne kan få hjælp til at finde kærligheden, giver her sit bud på, hvorfor fremkomsten af de mange datingservices ikke har sænket antallet af enlige.

”Vi tror umiddelbart, at de mange datingservices og det moderne mediebillede har gjort danskerne mere kræsne og utålmodige, når de leder efter en mage. Umiddelbart tænker vi, at mange for sjældent dedikerer nok tid til at opbygge tætte, dybe relationer, som er nødvendige i et forhold. Bruger man for eksempel Tinder, er den næste flirt blot ’et swipe’ væk. Det er blevet så let at møde nye potentielle partnere, hvorfor man ikke investerer særligt lang tid i sine matches, og det er altså ret uhensigtsmæssigt i forhold til at finde en kæreste.”

Jesper og Casper mener, at der er for mange fristelser på det store datingmarked, og det er ikke kun Tinder, som de mener kan have en omvendt effekt end den tilsigtede: at føre folk sammen.

”Der er ganske enkelt for mange fristelser på de mange datingservices. Tinder er blot et eksempel. Der findes adskillige andre datingservices såsom Happn og Badoo, der opererer med lignende brugerflader som Tinder. Brugerflader, der er helt spil-agtige, og som hypnotiserer brugerne til konstant at jagte deres næste match, som kan frigive dopamin i hjernen og bekræfte brugeren i, at vedkommende er god nok,” forklarer Jesper og Casper.