Nyborg Kommune

Vi maler byen rød

Pressemeddelelse   •   Feb 07, 2011 06:39 CET

Nyborg Voldspil præsenterer en festlig Grand-Prix Musical Vi maler byen rød 24.-26. marts og 31. marts til 2. april 2011. Billetsalget er startet.

Kom til fest og farver på Slotsmøllen.

I april 2010 havde "Vi Maler Byen Rød: The Musical" Danmarks-premiere. Det er fortællingen om et ældre ægtepar som, på konens dødsleje, mindes deres gymnasietid i 80’erne. Vi følger derefter gymnasieklassen, og de problemer som følger med teenagealderen som f.eks. sex, kæreste-problemer, usikkerhed og besværlige forældre.

Med højt hår, skulderpuder og fest i overflod bliver der leveret et humoristisk og dramatisk show, spækket med mere end 20 af de største danske Melodi Grand Prix-sange gennem tiderne - flettet sammen i en historie om den vilde ungdom i 1980'erne (med et par mysterier og overraskelser i ærmet undervejs).

Køb billetter og få flere informationer på www.nyborgvoldspil.dk (åbner i nyt vindue)