Viasat Danmark

Viasat sikrer endnu bredere sportsudbud med 6’eren

Pressemeddelelse   •   Okt 25, 2016 08:00 CEST

Viasat udvider distributionsaftalen med Canal Digital, som betyder, at Viasat fra den 1. januar 2017 åbner op for kanalen ”6’eren”. Det betyder endnu mere fodbold og action til Viasats parabolkunder.

Mere fodbold i topklasse
6’eren sender live fra en række populære fodboldligaer: Premier League, La Liga, Serie A, Europa League osv. Kommentatorholdet er profiler som Brian Laudrup, Peter Schmeichel og Morten Bruun, som Viasats parabolkunder nu kan nyde godt af.

Mere action og gode grin
6’eren byder udover sport på action fra Hollywood med alle de største filmstjerner i både hverdage og weekender. Derudover byder 6’eren på mange komedieserier, som Viasats kunder nu får glæde af.

”Vi tilbyder allerede vores kunder et meget stærkt og unikt sportsprodukt med sport i verdensklasse såsom Champions League og Superligaen, Formel 1, håndbold mv. med bl.a. de stærke sportskanaler TV3+, TV3 Sport 1, TV3 Sport 2 og TV2 Sport og med adgang til Viaplay Sport. Det er derfor en stor glæde at kunne tilføje 6’eren fra nytår og dermed give vores kunder adgang til endnu mere af den bedste sport”, siger Kenneth Krabbe, direktør i Viasat.

Hvilke Viasat-kunder får adgang til 6’eren?
6’eren bliver lagt i Viasat Total-pakken, ligesom eksisterende Viasat parabolkunder med adgang til TV3 Sport 1 og TV3 Sport 2 i deres Viasat-pakke også får adgang til 6’eren.

For yderligere information kontakt: 

Communications Manager Mette Christiansen Barnes: mette.barnes@mtg.dk – direkte: 41 78 25 00.

Viasat er et af Danmarks førende tv-distributionsselskaber. Vi distribuerer alle de bedste danske og udenlandske tv-kanaler for i sidste ende at levere den bedste underholdning til vores kunder. Viasat ejes af den internationale mediekoncern Modern Times Group AB (MTG), der er noteret på den svenske børs Nasdaq OMX Stockholm. MTG har aktiviteter fordelt på seks kontinenter og inkluderer reklamefinansierede tv-kanaler, betalings-tv, radio og produktionsvirksomhed. I Skandinavien og Baltikum er MTG den største operatør inden for reklamefinansieret tv og betalings-tv.

For mere information, se mtg.se og viasat.dk