JCI Danmark European Conference

Vil du lære af verdens bedste Nomas direktør på besøg i Århus

Pressemeddelelse   •   Okt 26, 2010 10:35 CEST

Ledelsesnetværket Junior Chamber International Marselis (JCI Marselis) får besøg af Peter Kreiner, som har gjort restaurant Noma til én af dansk erhvervslivs mest berømte globale succeser i 2010. Der er gratis at komme med fredag den 29. oktober på Handelshøjskolen i Århus og høre, hvilke forudsætninger, det kræver for at blive kåret til verdens bedste! 

Det handler især om at tro på sig selv, det man laver og det man gør!

Foredraget er en del af Businessdagen – afholdt for at kåre en bemærkelsesværdig dansk ung leder, der som et forbillede går forrest for omverdenen og den virksomhed, vedkommende er ansat i. 

”Vi glæder os til at honorere den mest succesfulde unge erhvervsleder i det stærke felt”, siger projektleder fra JCI Marselis Peter Hjortshøj, og fortsætter: ”Alle har dog vist sig værdige til at vinde titlen! Deres resultater i deres virksomhed taler for sig selv samtidig med, at de viser stærke samarbejdsevner og formår at balancere imellem arbejde og privatliv.”

Blandt de nominerede er Teaterdirektør for Horsens Ny Teater, Kim Bisgaard og salgsdirektør for Hummel International A/S, Simon Schiølin.

Bindende tilmelding inden den 27. oktober på http://www.aaretsungeerhvervsleder.dk/ 

Fakta:

Om Businessdagen/Årets Unge Erhvervsleder
Et stærkt felt på tre eksperter står klar til at give virksomhedsledere og andre interesserede inspiration til forretningsudvikling, vækst og at gå efter at blive verdens bedste på sit område inden kåringen. Eksperterne er:
- Peter Kreiner, Direktør for NOMA 
- Ledelsesprofessor Anders Drejer 
- Investment Manager Østjysk Innovation A/S, Gyda Bay

Årets Unge Erhvervsleder er en årlig tilbagevendende hyldest til en ung erhvervsleder i Danmark, der har gjort noget særligt for sin virksomhed, medarbejdere og omgivelser.

Ledelse er højt på dagsordenen, og vi arbejder alle på at blive bedre til at lede andre og ikke mindst os selv. Årets Unge Erhvervsleder er en konkurrence om jagten på den komplette unge leder mellem 18 og 40 år.
Businessdagen finder sted fredag den 29. oktober fra kl. 14-17 på Handelshøjskolen i Århus, bygning R. 

Om Peter Kreiner

Peter Kreiner er direktør for NOMA.

Siden 2009 har Peter Kreiner desuden været direktør for den selvejende institution Nordic Food Lab, der har til formål at udvikle det nordiske køkken til gavn og glæde for fødevareindustrien, restauranter og den almindelige borger og forbruger i de nordiske lande.

Peter Kreiner arbejdede fra 2001-2007 som Project manager og Account manager i konsulentvirksomheden 3rdDimension.

Han er uddannet cand. merc. i strategi og ledelse ved Handelshøjskolen i Århus.

Om JCI Marselis

JCI Marselis tilbyder et godt uddannelsessupplement til karrieren og giver fremtidens ledere mulighed for at udvikle de lederevner, det fællesskab og det sociale ansvar, der kræves af ledere i dag. I JCI Marselis har vi fokus på netværk og business og tæller ca. 40 aktive medlemmer.
Se mere på www.jcimarselis.dk

Yderligere presse kontakt:

Projektleder Peter Hjortshøj på mail phjortshoej@kpmg.dk eller telefon 25294735
Presseansvarlig Pernille Bendixen researchleadership@gmail.com eller telefon 22613400