Codan Forsikring

Virksomheders internationalisering giver flere forsikringsspørgsmål

Pressemeddelelse  •  2012-04-26 10:41 CEST

Mange danske virksomheder søger væksten uden for Danmarks grænser. Og det kan mærkes hos Codan Forsikring, der får stadig flere henvendelser fra virksomheder om internationale forsikringsforhold. For eksempel er der mange, der ikke ved, at man kan forsikre sig imod sagsanlæg i USA, eller at en arbejdsskadedækning ikke er obligatorisk i Sverige.

Hvis dansk erhvervsliv skal klare sig igennem anden runde af den økonomiske krise med skindet på næsen, skal der tænkes globalt. Sådan lyder devisen fra både regering og diverse eksperter. Men selvom der er styr på de internationale visioner og ambitioner, kan der stadig være praktiske forhold, der driller. Det gælder for eksempel på forsikringsområdet.

På den baggrund har Codan de seneste par år oplevet en stigning i henvendelser fra virksomhedskunderne, der handler om internationale forsikringsforhold. Og henvendelserne blotlægger i mange tilfælde en vis uvidenhed, der potentielt ville kunne koste virksomhederne dyrt.

”For eksempel er der mange, der ikke ved – eller ikke tænker over – at sagsanlæg nærmest er en folkesport i USA, og at man som virksomhed har mulighed for at forsikre sig imod dem via en såkaldt ’Employment Practice Liability’. Der er også mange, der ikke er opmærksomme på de forsikringsmæssige forskelle blandt de skandinaviske lande – for eksempel at en arbejdsskadedækning ikke er obligatorisk i Sverige,” siger Søren Stenkild Bronée fra Codan, der er ekspert i internationale forsikringsforhold. Han tilføjer:

”Desuden er der en del, der ikke ved, hvad en ’non admitted’ forsikring er, og om et dansk selskab kan tegne sådan én. En non admitted forsikring er, når en virksomhed lader moderselskabet stå for at etablere datterselskabernes forsikring. Dette er dog kun muligt de steder, hvor der ikke er regler om lokal forsikringspligt. Så generelt kunne danske virksomheder drage fordel af at få mere oplysning på området.”

Som del af den globale forsikringskoncern RSA har Codan stor erfaring med at håndtere internationale forsikringsforhold for både danske og internationale erhvervskunder.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Codan Forsikring A/S

Kia Pedersen, kommunikationskonsulent               

Tlf.: 33 55 58 76, mobil: 30 37 85 28

E-mail: kip@codan.dk

 

For kundehenvendelser

Kontakt os på: Tlf.: 33 55 55 50

Om Codan Forsikring

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med 22.000 medarbejdere. Læs mere om Codans arbejde med CSR her.

Codan Forsikring er et af de danske forsikringsselskaber, der har størst indsigt og erfaring, når det gælder virksomhedens forsikringer i udlandet. Det skyldes blandt andet, at Codan har et netværk af 150 samarbejdspartnere verden over.

Læs mere om Codan på www.codan.dk.

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.