Visit Carlsberg

Visit Carlsberg Julemarked - Jul i den rustikke Bryggergård

Pressemeddelelse   •   Nov 07, 2018 11:37 CET

I weekenderne 1.–2., 8.-9. og 15.-16. december 2018 kl. 10-17

Tag til Københavns rustikke julemarked i Visit Carlsbergs hyggelige Bryggergård og start juleindkøbene i historiske rammer. Oplev et julemarked omkranset af gamle fabriksbygninger og hvor duften af æbleskiver, brændte mandler og vores særlige ølgløgg frister i hård konkurrence med kvalitetskaffe og vores helt egen flæskestegssandwich – naturligvis tilsat et skvæt øl. Vi inviterer til et anderledes julemarked med 23 stande, der har fokus på det gode håndværk, design og velsmag!

Et anderledes julemarked
Lad det være sagt med det samme. Julemarkedet på Visit Carlsberg er ikke som julemarkeder er flest; Sammen med et par håndfulde danske producenter byder vi på både godt til ganen, kvalitet til kroppen og stil til hjemmet. Vi har sørget for et udvalg af stande, der alle harfokus på kvalitet fremfor kvantitet.

Julestemning, kvalitet og øl
Vi har sørget for at fylde Bryggergården med en række lækre kvalitetsprodukter, der giver dig rig mulighed for at købe gaver med hjem eller forkæle dig selv. Hvad enten du er på udkig efter stil og kunst til hjemmet, smykker, forkælelse til kroppen eller julepynt - så har Visit Carlsberg julemarked noget til dig. Hvis du under juleindkøbene skulle lede efter lidt godt til julebordet kan du finde alt fra hjemmelavet chokolade, varme drikke, flotte bolcher og selvfølgelig et stort udvalg af bl.a. Jacobsen specialøl – det er jo her, de bliver brygget.

Når sulten melder sig
Skulle sulten melde sig under juleindkøbene, har vi flæskestegssandwiches, æbleskiver, belgiske vafler og brændte mandler, der sagtens kan nydes med almindelig gløgg, vores særligeølgløggeller en kop kvalitetskaffe.

Der er gratis adgang til julemarkedet og den gratis Shuttlebus kører fra Vesterbrogade 6 kl. 12, 13 og 14 med retur fra Visit Carlsberg kl. 12.25, 13.25 og 14.25.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en helt særlig julestemning på Visit Carlsberg.

Skål og glædelig jul!

Visit Carlsberg er Carlsbergs officielle besøgscenter i Valby. Det er placeret omkring J.C. Jacobsens oprindelige bryggeri fra 1847, hvor besøgende fra hele verden kommer for at lære om Carlsbergs historie, se verdens største uåbnede flaskesamling, og smage på et bredt udvalg af øl. Derudover driver vi Carlsberg Venues, som kan lejes til møder, konferencer, events og middage. Visit Carlsberg er en del af Carlsberg Group A/S, der i dag er en af verdens førende bryggerier med produkter på mere end 150 markeder.