Voddler

Voddler fortsætter sin ekspansion og starter op i Danmark – introducerer ny filmservice for danske filmelskere

Pressemeddelelse   •   Feb 10, 2010 11:31 CET

Voddler fortsætter sin ekspansion og starter op i Danmark – introducerer ny filmservice for danske filmelskere

Voddlers internationale ekspansion fortsætter, og nu er turen kommet til Danmark. Voddler lancerede sin filmservice på det svenske marked i oktober 2009. Hos Voddler tilbydes medlemmerne gratis reklamefinansierede film samt udlejningsfilm, og godt 90 procent af Voddlers titler er gratis. Antallet af Voddlermedlemmer passerede i januar 400.000, og i løbet af januar gennemførte man mere end 1 million filmvisninger. Forud for lanceringen i Danmark i foråret åbnes der en invitationskø for danske brugere.

I sidste uge blev det meddelt, at en lancering i Norge er aktuel, og nu føjes også Danmark til listen. Hermed kan filmelskere i Danmark stille sig i kø til den unikke filmservice forud for lanceringen i foråret. En lancering i Finland er også planlagt i løbet af foråret, og Voddler vil være tilgængelig i samtlige nordiske lande inden sommeren 2010.

I løbet af foråret lancerer Voddler en ny hjemmeside med mulighed for at afspille film direkte fra siden. I 2010 sætter Voddler fokus på ekspansion og tilgængelighed. Takket være smidigere adgang til filmene samt international ekspansion står Voddler over for et begivenhedsrigt forår.

– Lanceringen i Danmark og det øvrige Norden er noget, vi ser frem til. Ekspansionen har været planlagt gennem længere tid, og at få mulighed for at tilbyde en unik filmservice til vore danske naboer er meget motiverende, siger Mathias Tönnesson, ekspansionschef hos Voddler.

Voddler har i dag aftaler med Paramount, Disney, Miramax Films, Columbia, Dreamworks, Touchstone Pictures, MGM, Nonstop Entertainment, Noble Entertainment, Scanbox, Pan Vision, Sony Pictures Television, TVF, FilmFactory og Atlantic.

Pressekontakt:

Ellinor Lejman, Public Relations, Voddler Sweden AB

+46 (0)705 95 68 88, ellinor.lejman@voddler.com

Om Voddler

Voddler blev grundlagt i 2005 i Stockholm, Sverige. Vi samarbejder med nogle af de største navne inden for underholdningsbranchen om at tilbyde on-demand-tjenester af højeste kvalitet. Med Voddler kan du se film og tv-programmer på dine betingelser, når som helst. Voddler er let at bruge, lovlig og tilgængelig døgnet rundt – i høj billed- og lydkvalitet. Det eneste du behøver er en internetforbindelse, en computer og en invitation til Voddler.