Finansministeriet

Vurdering af loft over pensionsindbetalinger

Pressemeddelelse   •   Sep 21, 2010 09:19 CEST

I et notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af 13. september 2010 rejses nogle spørgsmål omkring Finansiministeriets skøn for virkningerne af et loft over pensionsindbetalinger på 100.000 kr., som fremgår af ”Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger”, af 10. september. Der er to indvendinger:

  • AE er uforstående over for, at Finansministeriets skøn over den kortsigtede provenuvirkning af ratepensionsloftet ikke er steget mere i forhold til provenuskønnet i Forårspakke 2.0 fra 2009, idet pensionsindbetalingerne er steget siden dette skøn blev udarbejdet.
  • AE-rådet er skeptiske over for, at Finansministeriet reducerer provenuvirkningen af såvel S og SFs forslag som regeringens ratepensionsloft med en fjerdedel, når der korrigeres for muligheden for udglatning af pensionsindbetalingerne fra år til år og overflytning til kapitalpensionsordninger mv.
  • Vedrørende 1.
    Provenuvirkningen af ratepensionsloftet, der indgår i Forårspakke 2.0, er beskrevet i L 200, samlingen 2008-2009.

    I L 200 tages udgangspunkt i registerdata for indbetalinger på ratepensioner over 100.000 kr. i 2006, som beløber sig til 13,9 mia. kr. Disse indbetalinger fremskrives med en vækstrate på 4,5 pct. om året sådan at skønnet i 2009 udgør 15,9 mia. kr. Der er således på forhånd indregnet vækst i pensionsindbetalingerne fra 2006 til 2009. Herefter reduceres pensionsindbetalingerne der flyttes fra ratepensionsindbetalinger til opsparing i frie midler (og dermed provenuvirkningen) med 45 pct. svende til (1-0,45)*15,9= 8,7 mia. kr. ”når der tages højde for indbetalinger til andre pensionsordninger og mulighed for udjævning af indskud over flere år”, jf. afsnit 3.1 i L 200.

    Det forudsættes således, at 8,7 mia. kr. flyttes fra indbetalinger på ratepensionsordninger (med fradrag i personskatterne) i 2010 til frie midler. På kort sigt udløser det større indtægter fra personskatterne, og det forudsættes, at der betales topskat (52,2 pct.) af hele beløbet. Den samlede fremrykning af provenu som følge af ratepensionsloftet i Forårspakke 2.0 udgør således 0,522*8,7 = 4,6 mia. kr.  i 2010.

    Principperne for beregningen til Forårspakke 2.0 svarer til dem der er anvendt i Finansministeriets opdaterede skøn. I begge skøn er det således forudsat, at ca. 55 pct. af ratepensionsindbetalingerne ud over 100.000 kr. flyttes til opsparing i frie midler. De resterende ca. 45 pct. af ratepensionsindbetalingerne over 100.000 kr. vurderes overflyttet til indbetalinger til andre pensionsordninger end ratepensioner eller indbetalt på ratepensionsopsparinger i andre år idet der vil være incitament til at udjævne indskud på ratepensioner over årene så fradraget så vidt muligt udnyttes.

    Vedrørende 2.
    Både i L 200 og i Finansministeriets opdaterede skøn er der taget hensyn til, at personer, der indbetaler mere end 100.000 kr. på ratepensioner, har mulighed for at fordele indbetalingerne over flere år. Dermed vil den del af indbetalingerne, som fradragsbeskæres, blive reduceret. Det samme princip blev anvendt i forbindelse med arbejdet i Skattekommissionen.

    Der er væsentlige forskelle på ratepensioner og andre ordninger med livsvarige ydelser, som betyder, at ordningerne ikke er perfekte substitutter, jf. boks 2 i ”Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger”. Derfor vil der være en tilskyndelse til at fordele indbetalingerne på ratepensioner over nogle år, hvis der dermed er mulighed for at få større fradrag. Det understøttes af, at personer som i dag indbetaler mere end 100.000 kr. på ratepensioner, kun har begrænsede indbetalinger på andre ordninger med løbende ydelser, jf. tabel 1.

    Tabel 1. Pensionsindbetalinger udover 100.000 kr. loft fordelt efter indskud til ratepension

    Indskud på ratepension

    Personer

    Ved loft over ratepension

    Yderligere indbetalinger ved etsamlet loft

    I alt ved 
    samlet loft

    Antal

    Mia. kr.

    Mia. kr.

    Mia. kr.

    <50.000 kr.

    25.000

    0

    1,3

    1,3

    50-100.000 kr.

    27.000

    0

    0,7

    0,7

    100-250.000 kr.

    85.000

    3,8

    1,4

    5,2

    250.000-500.000 kr.

    17.000

    4,0

    0,4

    4,4

    500.000 – 1 mio. kr.

    5.000

    3,1

    0,1

    3,2

    >1 mio. kr.

    3.000

    5,4

    0,2

    5,6

    I alt

    162.000

    16,3

    4,1

    20,4

    Kilde: Lovmodelberegninger på 3,3 pct. af befolkningen.

    Desuden kan indbetalinger på kapitalpensioner ses som et mere oplagt alternativ til ratepensioner. Hvis midlerne indbetales på kapitalpension, så vil det beløb, der er til overs til placering i andre ordninger med løbende udbetalinger (eller til fri opsparing), også blive tilsvarende mindre, og provenuet fra et loft begrænses. Persongruppen, der vil blive omfattet af en fradragsbeskæring, skønnes samlet at have ikke-udnyttede fradragsmuligheder for indskud på kapitalpensioner på i alt ca. 4 mia. kr. eller omkring 20 pct. af de samlede indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger, der overstiger et samlet loft på 100.000 kr. En delvis udnyttelse af dette potentiale vil således bidrage til at reducere provenuvirkningerne af et loft over pensionsindbetalinger.

    Hertil kommer, at det kan forventes, at selvstændige og hovedaktionærer i et større omfang - end adfærden efter gældende regler - vil akkumulere overskud i egen virksomhed til en lav virksomheds- eller selskabsskat, hvilket ligeledes bidrager til at reducere provenuvirkninger af et loft over pensionsindbetalinger.

    Provenuvirkningerne af et loft over de samlede pensionsindbetalinger er imidlertid relativt robuste i forhold til de præcise antagelser om udjævningen af indbetalinger mv. I Finansministeriets skøn er det antaget, at udjævning af pensionsindbetalinger og overflytning til kapitalpensioner mv. reducerer provenuvirkningen med 25 pct. Hvis der alternativt tages udgangspunkt i en udjævning af indbetalinger mv. på ca. 35 pct., reduceres førsteårs-provenuvirkningen af S og SFs forslag med 0,4 mia. kr., jf. tabel 2. Modsat øges førsteårs-provenuvirkningerne med 0,4 mia. kr., hvis der tages udgangspunkt i en lavere udjævning af store indbetalinger mv. svarende til fx 15 pct. af pensionsindbetalinger, der overstiger et samlet loft på 100.000 kr.

    Tabel 2

    Følsomhedsberegning vedr. reduktion af provenu som følge af udglatning af pensionsindbetalinger og overflytning til kapitalpensioner mv. Mia kr., 2010-niveau

    Ratepensionsloft i Forårspakke 2.0

     

    Udjævning

    Finansieringsbidrag

    Førsteårsvirkning1)

    15 pct.

    1,0

    5,4

    25 pct.

    0,9

    4,8

    35 pct.

    0,8

    4,1

    Provenuvirkning virkning af S og SFs forslag

    Udjævning

    Finansieringsbidrag

    Førsteårsvirkning1)

    15 pct.

    0,7

    3,6

    25 pct.

    0,6

    3,2

    35 pct.

    0,5

    2,8

    1) Der er ikke taget højde for behovet for overgangsordninger for overenskomstbestemte og andre aftalebaserede pensionsindbetalinger. Når der tages højde for overgangsordninger reduceres provenuvirkningen anseeligt.

  • Læs notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om fremrykket provenu ved pensionsloft her
  • Læs pressemeddelelse om vurdering af S og SF’s forslag til indfrielse af EU-henstillingen til 2013 her
  • Af AE’s notat fremgår, at der er ”4,4 mia. kr., som regeringen indregner fra loftet over ratepensioner i Forårspakke 2.0.” Tallet på 4,4 mia. kr. stammer formentligt fra posten Fremrykning af provenu fra pensionsopsparing i oversigtstabellen med provenuvirkningerne af hele skattereformen i L 195, samlingen 2008-2009. Denne post indeholder imidlertid både mer-provenu fra ratepensionsloftet og mindre-provenuet fra forhøjelse af aldersgrænsen for kapitalpensionsudbetalinger.
  • Korrektionen på 45 pct. svarer til korrektionen i Finansministeriets skøn. Her reduceres provenuvirkningen med 25 pct., når der tages højde for udglatning af pensionsindbetalinger mv. (jf. punkt 2). Af de resterende omfattede ratepensionsindbetalinger forudsættes 25 pct. overflyttet til livrenter. Den samlede reduktioner er således 1-(1-0,25)* (1-0,25)=44 pct.
  • Når indbetalinger flyttes fra ordninger med løbende udbetalinger til kapitalpensioner fremrykkes topskatteprovenuet til indbetalingstidspunktet. Der fremrykkes provenu på 150 mio. kr. for hver mia. kr. der overflyttes til kapitalpensioner. Desuden er den samlede fradragsværdi for kapitalpensioner ca. 2½ pct. lavere end for ordninger med løbende udbetalinger.


  • Yderligere oplysninger

    Kommunikationschef
    Søren Gregersen
    T 33 92 40 08
    M 29 61 07 11
    sgr@fm.dk