Forbrugerombudsmanden

Web-butik politianmeldt for udsendelse af spam

Pressemeddelelse   •   Sep 13, 2010 09:43 CEST

”Vi har noteret at du ikke ønsker at modtage vores ugentlige nyhedsbreve og det respekterer vi fortsat. Men vi savner dig i vores shop og kan se du ikke har handlet hos os i meget lang tid”.

Sådan lød indledningen på den e-mail som webbutikken, der handler med forskellige skønsheds- og helseprodukter, i maj 2010 udsendte til 100 tidligere kunder.

Kunderne havde imidlertid ikke på noget tidspunkt givet samtykke til modtagelse af elektronisk markedsføringsmateriale, hvilket er et krav efter markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Web-butikken politianmeldes derfor af Forbrugerombudsmanden med påstand om bødestraf.

Udsendelse af elektronisk markedsføringsmateriale til tidligere kunder:

I forhold til tidligere kunder findes der en regel i markedsføringslovens § 6, stk. 2, der gør det muligt for erhvervsdrivende at sende markedsføringsmateriale til disse.

Det er dog en betingelse for, at undtagelsen finder anvendelse, at modtageren af reklamen i forbindelse med købet klart og utvetydigt er blevet oplyst om, at vedkommendes elektroniske adresse vil kunne blive benyt-tet til fremsendelse af reklame.

Det er desuden en betingelse for, at modtageren af reklamen både ved afgivelsen af sin elektroniske adresse i forbindelse med købet, samt hver gang vedkommende efterfølgende modtager en reklame, klart og utvety-digt oplyses om muligheden for at frabede sig markedsføring.

Parfumeplus.dk havde ikke fulgt denne procedure, og derfor er det hovedreglen i § 6, stk. 1 – om forbud mod udsendelse af elektronisk markedsføringsmateriale uden samtykke – der finder anvendelse.


J. nr. 10/03529

For yderligere oplysninger, kontakt:

Helle Hartvigsen, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden
Direkte tlf. 32 66 92 26