Eurosport Danmark

Wozniacki videre til 2. runde i Australian Open

Pressemeddelelse   •   Jan 14, 2014 15:55 CET

Caroline Wozniacki gjorde kort proces i første runde af Australian Open mod verdensranglistens nr. 72, Lourdes Dominguez Lino. Den danske tennisstjerne vandt med cifrene 6-0 6-2 og møder nu den 21-årige amerikaner, Christina McHale. Følg Carolines kampe live på Eurosport, Eurosport 2 og EurosportPlayer.

Det tog ikke lang tid, før den danske tennisspiller var videre til 2. runde. Dette på trods af, at der blev målt tæt på 40 grader under kampen. Caroline Wozniacki var da også glad og tilfreds, da vores udsendte journalist interviewede hende efter kampen:

Det er aldrig let at spille i sådan en varme. Derfor var det også dejligt, at jeg kom så godt igennem kampen. Jeg føler, jeg fik sat et godt pres på Dominguez via mine server og returneringer, ligesom jeg fik presset hende de gange, jeg gik frem til nettet”.

Om sin kommende 2. runde modstander siger ”Miss Sunshine”:

Cristiana McHale er en modstander, jeg kender særdeles godt, da vi har mødt hinanden flere gange tidligere. I den kamp bliver det vigtigt, at jeg slår til boldene først og tager initiativet”.

Det omtalte interview kan ses på Eurosport.dk.

Om Carolines kommende kamp siger Michaél Mortensen følgende.

Eurosports faste tennisekspert Michael Mortensen ser frem til kampen, der bliver Wozniackis første rigtige test i Australien:

McHale er på vej frem. Qua sin opvækst på hardcourt, spiller hun hurtigt og fladt. Hun er god til at udnytte farten i boldene, hvorfor det bliver Carolines opgave at få modstanderen til selv at genere fart i boldene”.

Caroline Wozniackis nye træner, Thomas Högstedt, forsøger gradvist at implementere nogle nye facetter i Wozniackis spil. Der arbejdes blandt andet på hendes offensiv, hvilket ifølge Michael Mortensen kan være nøglen til succes mod Christina McHale:

Hun skal turde spille offensivt og benytte sig af temposkift. Men hun skal samtidig være stærk i defensiven. Det er altså en kombination af den ”nye” og den ”gamle” Caroline. Det vigtigste er, at hun er selektiv i sit spil”.

Går danskeren videre til 3. runde venter enten spanske Garbine Muguruza eller slovakiske Anna Schmiedlova, der begge er useedede i Australian Open.

Følg Caroline Wozniacki live på Eurosport, Eurosport 2 eller EurosportPlayer.

Eurosportgruppen er en førende aktør inden for sportsunderholdning i Europa. Eurosport er den største europæiske tv-kanal, som sender udsendelser på 20 forskellige sprog til 131 millioner husholdninger i 54 lande. Eurosports søsterkanal Eurosport 2 sender til 63 millioner husholdninger på 18 sprog i 51 forskellige lande. LIVE udsendelser er altafgørende for Eurosportkoncernen. Eurosport og Eurosport 2 sender sammenlagt over 5000 timers live sport hvert år, hvilket tiltrækker 19 millioner seere dagligt. Eurosport Player, der er Eurosports online TV-service, sender også sport live og "on-demand" i 53 lande. Player-appen er tilgængelig på mobiltelefoner, Ipads og andre teknologiske platforme, ligesom Playeren er tilgængelig, hvis den tilsluttes et TV.